Hver tredje barn i alderen 11-15 år har indenfor de seneste tre dage sagt ’nej tak’ til frokosten og dermed droppet et af dagens store hovedmåltider.

Det fremgår af helt nye tal fra Arla Fondens årlige Børn, Unge og Mad-rapport, hvor godt 700 børn og unge er blevet spurgt ind til deres madvaner.

Her fremgår det, at de traditionelle hovedmåltider er under pres. 15 pct. eller knap hver sjette svarer, at de de seneste tre dage har sprunget aftensmaden over mindst én dag.  

”Det er et voldsomt antal unge, der ikke spiser frokost. Det er alt for mange, siger Sanne Vinther, direktør for Arla Fonden, der arbejder for at skabe madglæde og bæredygtige madvaner til den næste generation.

Hovedmåltider i opbrud

Natasha Selberg fra Hjerteforeningen er enig. Hun er ernæringsfaglig chefkonsulent og har særligt fokus på, hvordan man beskytter børn og unge over for et usundt madmiljø.

- Det er virkelig et højt tal. Hold da op. Det ser ud til at udviklingen går den helt forkerte vej, når vi sammenligner med tidligere undersøgelser,” siger hun.

 Ifølge Natasha Selberg peger tallene på, at den traditionelle måltidsstruktur med tre hovedmåltider er i opbrud.

- Vi er på vej mod en kultur, hvor der er mere fokus på snacking end reelle måltider. Det er børn helt ned til 11-årsalderen, der i stigende grad spiser slik, kage, sodavand, pizza og pommes frites i stedet i løbet af dagen, siger Natasha Selberg.

Det betyder flere næringsfattige måltider med potentielt færre grøntsager og mindre fuldkorn men mere fedt, salt og sukker.

- Hvis udviklingen fortsætter, kommer alt det gode og nærende som rugbrød og grøntsager til at mangle, fordi det primært bliver spist til hovedmåltiderne og sjældnere som snacks. Det er helt galt, siger Sanne Vinther.

De nye madvaner går også ud over det fællesskab, som spisesituationen fører med sig.

- Måltiderne er et af de få steder, hvor familien samles, har nærvær og taler sammen, siger Sanne Vinther.

Mellemmåltider på menuen

Lidt over halvdelene af børnene, der har sprunget et aftensmåltid over, svarer, at det er manglende sult, der er årsagen. Når de unge ikke er sultne, hænger det muligvis sammen med, at de spiser en massiv mængde mellemmåltider.

Af rapporten fremgår, at en stor del af dagens madindtag er kiks, pizza, boller, chips, gulerødder, yoghurt, pølsehorn og lignende.

Tre ud af ti børn spiser ifølge rapporten mindst tre mellemmåltider om dagen. Knapt hvert tiende barn er oppe på mindst fem gange ekstra spisning dagligt. To tredjedele af danske børn og unge spiser mindst to gange uden for hovedmåltiderne hver dag.

- Jeg vidste godt, at unge ofte snacker og nogle gange flere gange på en dag. Men det er alligevel meget overraskende at se omfanget, siger Sanne Vinther.

For hende er der ikke nogen tvivl om, at når sunde og raske børn ikke er sultne ved aftensmadstid, så tyder det på, at mellemmåltiderne skubber til hovedmåltiderne.

Natasha Selberg genkender tendensen.

- Et regelmæssigt måltidsmønster er med til at sikre, at børnene lettere undgår hyppig snacking. Hvis de går og småspiser hele dagen, så når den naturlige sult aldrig at indfinde sig. Det bliver en ond cirkel, hvor de hurtigere, kalorierige og næringsfattige snacks overtager sundere måltider, siger hun.