Danskerne vil valfarte til genåbnede spisesteder

Trends 20. apr 2021 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand
  • Fire ud af 10 vil spise ude mindst hver anden uge efter genåbningen, viser undersøgelse fra Arla

I morgen onsdag åbner restauranter og caféer igen op for både udendørs- og indendørsservering.

Og de får travlt, viser en befolkningsundersøgelse fra Arla Pro, der leverer mejeriprodukterne til netop spisestederne.

Knap fire ud af ti (38 pct.) siger, at de regner med at ville spise ude mindst hver anden uge efter genåbningen. Det skyldes for i høj grad ønsket om at støtte restaurationsbranchen.

Hver femte dansker vil endda skrue op for husholdningsbudgettet og spise mere ude i de første måneder efter genåbningen sammenlignet med før corona.

- Nedlukningen har haft betydning for utroligt mange mennesker i branchen. Både restauratører, kokke, tjenere og leverandører som os selv, har mærket konsekvenserne af de tomme stole. Derfor er det ekstraordinært dejligt at se, at danskerne er mere end parate til at komme ud at spise og drikke og bidrage til, at branchen kommer tilbage på benene, siger Jesper Vanghøj, marketingsansvarlig hos Arla Pro.

Udvalgte tal fra undersøgelsen:

- 18 pct. forventer at spise mere ude de første tre måneder efter genåbningen, sammenlignet med før corona.

- 5 pct. af danskerne forventer at spise ude flere gange om ugen i de første tre måneder efter genåbningen end før

- 13 pct. forventer at spise ude én gang om ugen og 20 pct. forventer at spise ude én gang hver anden uge

- 7 pct. forventer slet ikke at spise ude de første tre måneder efter genåbningen

- 20 pct. af danskerne forventer at bruge flere penge på restaurant- og cafébesøg de første tre måneder efter genåbningen sammenlignet med før corona.

 

Eniro har spurgt 2.000 danskere i alderen 18-65 år om deres forventninger til genåbningen, deres holdning til restaurantbesøg og kantineordninger.

 

 

Opdateret 20. apr 2021