Madspild har været fremme i den offentlige debat i mange år, og det har skabt en væsentligt større interesse blandt danskerne for at reducere madspildet i de private husholdninger og hos producenterne. 

På et debatmøde om madspild på Folkemødet på Bornholm kunne stifteren af Stop Spild Af Mad, Selina Juul, fortælle om den positive udvikling med et øget fokus på madspild.

– Jeg har en god nyhed. Det er, at danskerne er blevet meget mere bevidst om madspild. En helt ny analyse viser, at de fleste danskere i dag er opmærksomme på, at madspild er et problem, og det er en positiv udvikling.

Problemet med madspild er imidlertid, at bestræbelserne på at mindske madspildet fortsat går meget langsomt.

– Den dårlige nyhed er, at madspild fortsat ligger meget højt i dag. Der er en lige så stor opgave i dag med at få mindsket madspildet i husholdningerne. Der er flere og flere, som gør en indsats. Det gælder hos forbrugerne, det gælder i stadig højere grad hos kantiner og på restauranter, og det gælder hos producenter af fødevarer, sagde Selina Juul.

Debatmødet var arrangeret af FN's World Food Programme og Stop Spild Af Mad. Baggrunden for debatten er alvorlig. Hvis madspild og fødevaretab var et land, ville det være verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser, kun overgået af USA og Kina. Madspild og fødevaretab står ifølge FN for op mod 10 pct. af verdens samlede CO2-udledning.

Handling nu
I mange år har fokus været rettet mod at mindske madspildet i private husholdninger, men udviklingen viser, at udviklingen går for langsomt.

– Der skal noget handling til nu. Man kan ikke blive ved med at diskutere madspild på Folkemødet og alle andre steder. Der skal handling til nu, konstaterede debatmødets leder, journalist Simi Jan.

I panelet sad Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden, Flemming Konradsen. 

– I Novo Nordisk Fonden har vi kun begivet os ud mod den store opgave, det er at reducere madspild og give producenter af fødevarer nye muligheder for at kunne dyrke afgrøder og fremstille fødevarer på nye måder og med et mindre madspild. Det er en meget stor opgave, men vi er en gruppe store virksomheder som Novo Nordisk og Chr. Hansen, der kan spille en vigtig rolle i den udvikling. Vi skal se på hele værdikæden fra jordbrug til produktion af fødevarer.

Fonden yder allerede i dag støtte til projekter inden for madspild, f.eks. til at blive klogere på, hvad der får mad til at blive dårlig. Ultimativt kan forskningen hjælpe til med at reducere madspild ved at undgå, at god mad ryger i skraldespanden, blot fordi den har overskredet sidste salgsdato.

Svær kamp i EU
Stefan Weilin, der er vicepræsentationschef i Europakommissionens repræsentation i Danmark, sagde, at EU bør spille en større rolle i kampen mod madspild, men at det byder på flere udfordringer.

– Vi er i Europa-Kommissionen kommet med mål for at reducere madspild. Både EU samlet og i EU's medlemslande er i forvejen forpligtet på FNs verdensmål om at reducere madspild frem til 2030.

– Det er en svær diskussion, for det er også en social diskussion. Vi sidder i Danmark med èn situation, men den er ikke den samme i alle medlemslande. Det sociale område ligger i vid udstrækning ude hos de enkelte medlemslande, og der er situationen meget forskellig fra et medlemsland til et andet. Det sociale område er et område, hvor Danmark er stærk modstander af EU-lovgivning. Det så vi f.eks. i EU-bestemmelser for minimumsløn. Hvis EU ikke blander sig, bliver situationen ved med at være meget forskellig i de enkelte lande.

Selina Juul fulgte op med en opfordring til, at kampen mod madspild bliver løftet op til et højere plan:

– Jeg sidder i EU-Kommissionens platform for madspild og fødevarer. Et af de store spørgsmål er: Hvor er pengene? Organisationer og virksomheder arbejder med løsninger til at mindske madspild, men der mangler simpelthen en fond, der kan understøtte virksomheder og organisationer. Det skal være en fond, der understøtter initiativer til at undgå føde-varetab. Det kan ikke være meningen, at vi alle sammen skal knokle i flere år uden løn.

– Der er organisationer og firmaer, som er i fuld gang i dag med at mindske madspild, og som sørger for at fordele overskudsmad til mennesker, der har behov for at få mad på bordet. Der findes firmaer, der indsamler overskudsmad fra kantiner. I en stor kantine kan en organisation indsamle omkring 10 tons overskudsmad om året, sagde Selina Juul.