Stregkoden løber tør for numre - en mere dynamisk storebror er godt på vej

Samhandel 22. dec 2020 -
5 min læsetid
This describes the image
Foto: Henrik Frydkjær/GS1

Lang de fleste forbrugere ved, hvad en stregkode er. Om ikke andet så har mange fået kendskab til de smalle sorte streger på emballagen i takt med, at det er blevet almindeligt selv at scanne sine dagligvarer.

Men hvad er der bag rækken af streger - og hvor grænsen er for, hvad den knap 50 år gamle, globale stregkode kan bruges til?

I spidsen for GS1 Danmark, der administrerer stregkoderne og produktdatabasen bag koderne her i landet, er adm. direktør Lars Kyed. Han satte sig i direktørstolen i maj 2011 medbringende godt ti års erfaring fra dagligvareaktørerne SuperGros/Dagrofa Logistik, Coop Norden og Toms.

- Min baggrund betyder, at jeg ved, hvordan både producent, grossist og detailled benytter stregkoden. Jeg ved også, hvordan vi bedst kan hjælpe vores medlemmer, siger direktøren.

I anledning af Lars Kyeds forestående tiårs jubilæum og ikke mindst hans 60-års fødselsdag 23. december har Dansk Handelsblad talt med ham om de seneste års udvikling af stregkoden og den database, der ligger bag.

Lars Kyed fortæller også om den nyere 2D-stregkode, der giver flere muligheder - men også nye udfordringer.

- Det mest spændende, der er sket i mine snart ti år i GS1, er den kvalificering, vi har foretaget af databasen. Den begyndte så småt i 2005 og tog rigtigt fart i 2014. Da vedtog Folketinget nemlig en ny lov, der stillede øgede krav om information til netbutikkerne. De seneste år har vi også fået flere aktører med - blandt andre Salling Group, der ikke var med fra begyndelsen, og Nemlig.com, fortæller Lars Kyed.

I Danmark blev den første GS1-produktstregkode scannet i 1979. Det skete i Strandberg Supermarked i Holbæk. I dag bliver flere end 6 mia. stregkoder scannet hver dag verden over.

Software solgt til udlandet

350.000 produkter - hovedsagelig fra dagligvarevarebranchen - er registreret i den danske GS1-database, og mens det tidligere kun var sporadiske oplysninger, man kunne finde om de enkelte produkter, er der i dag stort set alle oplysninger om en vare - lige fra producent til allergener og E-numre samt enkelte oplysninger om emballagen.

- Da der kun var få oplysninger, gad ingen bruge databasen, og derfor brugte producenterne ikke ressourcer på at lægge flere data ind. Det var en ond cirkel. Men i 2014 blev det et krav, at kunden, der handlede på nettet, skulle have de samme oplysninger om et produkt, som man fik i den fysiske butik. Det betyder, at al den information, som fandtes på emballagen, nu skulle ind i databasen. Samtidig har vi lagt fotos af alle produkterne ind i basen, siger Lars Kyed.

Han tilføjer, at den udvidede database samtidig har betydet, at GS1-organisationen i Danmark er blevet tre gange så stor.

- Den software, som den udvidede database er bygget op i, har vi nu - via et selvstændigt selskab - solgt til otte lande, så blandt andre England, Holland, Island og flere østeuropæiske lande benytter det system, som vi har udviklet, fortæller Lars Kyed.

De oplysninger, der nu ligger i databasen, er også til stor gavn i foodservicesektoren.

- Ikke mindst på sygehusene, hvor køkkenerne til deres menuer har brug for at kunne udregne næringsindholdet af maden. Oplysningerne benyttes også af forskere, der forsker i sundhed og ernæring, siger han.

Begrænser madspild

Alting har en ende, og det har stregkoden også - i hvert fald på nogle områder.

- I nogle stregkoder er nogle variabler for pris og vægt, så prisen kan reguleres efter, hvor meget kød slagteren vejer af i delikatesseafdelingen. Men i 2023 løber vi tør for disse variable numre, for den lineære stregkode er ikke dynamisk. Så skal der et andet system til, fortæller Lars Kyed.

Han har dog allerede det nye system på bedding.

- GS1 har udviklet den dynamiske 2D-stregkode, der ikke løber tør for numre. Den er allerede i brug i andre sektorer - eksempelvis på apoteket, hvor den er med til at sikre, at der ikke kan sælges uautoriseret kopimedicin. På samme måde kan 2D-strgekoden være med til at stoppe fødevaresvindel, fortæller Lars Kyed.

Han tilføjer, at 2D-koden allerede i dag er på emballagen til Rema 1000's private label-produkter. Rema udnytter den dog endnu ikke.

Mens den lineære stregkode bruges til alle produkter med samme varenummer, og derfor kan være en del af en forproduceret emballage, er 2D-stregkodens indhold forskellig fra produkt til produkt eller fra batch til batch. Den skal derfor påføres emballagen, samtidig med at produktet bliver pakket.

- Når både producenterne og dagligvarekædernes it-systemer er klar til 2D-stregkoden, vil hver enkelt vare altså via 2D-stregkoden være registret med batchnummer og dermed også produktionsdato og holdbarhed. Det vil følge varen gennem hele kæden fra producent via lageret til butikkens hylder og kassesystem, så både grossist og butikkens personale kontinuerligt kan følge på en skærm, hvilke varer der snart skal sælges, fortæller Lars Kyed.

Emballagen skal have sin egen kode

Den detaljerede mærkning af en vare betyder også, at en producent kan nøjes med at trække et enkelt batch tilbage, hvis noget er gået galt under produktionen. I dag fjerner man langt flere varer med unødvendigt madspild som konsekvens.

De nyeste kassesystemer kan allerede nu aflæse 2D-koden, der ligner en QR-kode. Den kan også aflæses med en smartphone - enten via kameraet eller via en app.

- Der kommer helt sikkert et tidspunkt, hvor forbrugerne kræver at vide mere om det enkelte produkt. Via 2D-stregkoden kan man aflæse, hvilken høne der har lagt ægget. Med den lineære stregkode kan man blot identificere producenten, siger Lars Kyed.

I dag er der ikke oplysninger om emballagen i stregkoden, men fra 2025 får producenterne som en del af et EU-direktiv et øget miljøansvar for emballagen.

- Dermed bliver det nødvendigt, at emballagen får sin egen plads i databasen med mange flere oplysninger - og sin egen stregkode. Hvilke data, der skal lægges ind, skal besluttes i samarbejde med producenterne og Miljøstyrelsen. Jeg håber samtidig, at vi kan nå til enighed i Europa, så vi ikke ender i en lang række forskellige systemer, siger Lars Kyed.

Opdateret 13. jan

DH Food Professional banner