ECR-CSR-UTP-CatMan-CPFRDVH- AHF-FMCG-CPG-DagSam- FoodSam-OOS.

Ja, forkortelserne er mange i vores branche, og fælles for dem alle er samarbejde.

De håndterer problemstillinger, der løses bedst i samarbejde - eller beskriver det samarbejde, der løser dem.

Tilbage i 1990’erne og tidligt i 00’erne fortalte vi stolt om fælles ECR-initiativer. (Serviceinfo til yngre generationer: ECR betyder Efficient Consumer Response, hvor de tre bærende elementer er ”Creating Demand – Optimizing Supply – Enabling Technologies”). Alt sammen med forbrugerne i fokus.

På fælles konferencer præsenterede vi stolt vore projekter – ECR bragte os sammen. Samarbejdet tog sit afsæt i koncepter som CatMan (Category Management) og CPFR (Collaborative Planning Forecast and Replenishment).

Vi talte fælles forecast med fokus på at reduktion af ”Out Of Stock”-situationer, men selv om vi nok har forbedret os, så er der fortsat potentiale for forbedring.

I dag tager fælles forecast-indsats i langt højere grad sit afsæt i et mål om reduktion af madspild – og dermeder det i højere grad CSR, der sætter agenda. Category Management-discipliner med fokus på effektivt sortiment og effektive kampagner handlede i høj grad om i fællesskab at optimere forretningen.

I dag tager de samme discipliner i langt højere grad afsæt i at nå en mere differentieret forbruger skare og deres ønske om at købe økologisk, vegansk eller fri-for - ofte drevet af et ønske om at forbruge mere bæredygtigt.

Et bærende element dengang var ”fælles” - både i forhold til de enkelte projekter, men branchen delte i højere grad også deres erfaring, metoder og resultater, som inspiration. Der var en fælles forståelse af, at alt mens vi konkurrerede, så skulle vi også flytte branchen.

At skabe sig en stærk CSR-profil er og bliver et konkurrenceparameter, uanset om man er leverandør indenfor FMCG (Fast Moving Consumer Products) eller CPG (Consumer Packed Goods).

Det samme gælder for grossister og kæder, uanset om kanalen er DVH (Dagligvarehandlen) eller AFH (Away From Home-branchen).

Så mens vi konkurrerer om forbrugernes gunst, skal vi også samarbejde og bidrage til det fælles samfundsansvar, som forbrugerne forventer af os. Det kan vi gøre i DagSam (Dagligvarehandlens Samarbejdsforum) og FoodSam (Foodservicebranchens Samarbejdsforum).

Her kan vi bidrage til, at branchen har de bedst mulige rammevilkår, så vi kan gøre vores del i forhold til eksempelvis at nå de nationale klimamål. Det er også her, vi kan opbygge den nødvendige tillid til hinanden og fællesskabet.

Jeg tror også, at emnet om at adressere UTP – Unfair Trading Practice, bliver en del af den fremtidige CSRagenda, uanset hvor i værdikæden man befinder sig. Om det er som ingrediens-leverandør til producenterne, om det er i spændingsfeltet mellem leverandøren og grossister og kæder, eller om det er foodservicegrossistens forhold til slutbrugerne.

Uanset virksomhedens størrelse og typen af relation er effektiv konkurrence, ordentlighed, fairness og gensidig tillid afgørende faktorer for, at vi sammen kan bidrage maksimalt til at løse de klimarelaterede udfordringer, vi står over for.

Så fælles for mange af branchens forkortelser er samarbejde – regeringen kalder det partnerskaber. Og uanset, om vi kalder det samarbejde eller partnerskaber, så er det klart: Når der skal ske store forandringer, og store fælles samfundsansvar skal løftes, så skal det ske gennem fælles indsats.

En fælles indsats, som vi i MLDK ser frem til - i samarbejder og partnerskaber.