UDBLIK

Salling Group 11. mar 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Día rygtes til UK
Morissons, en trængt num
mer fire på det britiske marked, skulle ifølge flere
branchemedier i landet forhandle med den internationale discountkæde Día om at tage det spanske koncept til Storbritannien. Det skulle ske gennem et samarbejde i stil med det, som Dansk Supermarked og Sainsbury's har indgået om Nettos comeback i landet. Analytikere har dog ifølge The Grocer ikke den store tiltro til, at det kan blive en succes. Morissons ligger lavere i markedet end Sainsbury's, og det ville medføre en del kannibalisering, lyder synspunktet.
Solid vækst i ICA
Den svenske markedsleder ICA har haft en særdeles pæn start på 2015 med
vækst i alle sine fire dag
ligvarekæder. Totalt set er omsætningen vokset med 4, 5 pct. til 16, 2 mia. svenske kr. i januar og februar, mens salget i sammenlignelige butikker ligger 3, 8 pct. over niveauet i de samme to måneder i 2014. De største hypermarkeder i ICA Maxi har set den største vækst med 6, 8 pct. , mens ICA supermarkeder øger mindst med 2, 5 pct.
Libanon bliver Sparland
Ifølge Spar International bliver Libanon nu føjet til den lange liste af lande med butikker i Sparnavnet. Den libanesiske Sparpartner, Retail Works SAL, har netop åbnet to butikker i Beirut, hvoraf den ene er på 2400 kvm. Planerne er at åbne yderligere to i 2015.
- Disse butiksåbninger markerer en betydelig milepæl i udviklingen af Sparbrandet i Mellemøsten, siger dr. Gordon Campbell, som er topchef i Spar International.
Sparnavnet sidder nu på 12.200 butikker i godt 30 lande verden over.
Fusion af Aldi Süd og Nord?
Forskningschef i anerkendte detailanalysevirksomhed Planet Retail, Matthias Queck, argumenterer i svenske ICA Nyheter for, at forskellene snart er så store mellem graderne af succes i de to Aldidele, Aldi Süd og Aldi Nord, at det taler for en fusion. Aldi Nord, som Aldi i Danmark sorterer under, er vokset med 2, 9 pct. siden 2008, mens Aldi Süd har haft en vækst på 7, 8 pct.
- Kald det bare en fusion, men i praksis skulle det indebære, at Süd køber Nord. Mest af alt for at bevare familiens lavprisarv, siger han til bladet.
Aldi har været delt i to siden 1961, hvor de nu afdøde brødre Karl og Theo Albrecht kom til at stå i spidsen for sin del, som dog har samarbejdet på en række områder.
ICA tester Drivethru
Sveriges største dagligvarevirksomhed ICA har kastet sig ind i omfattende forsøg med onlinehandel med fødevarer. ICA opererer med at plukke varerne i indtil videre ni ICA-butikker, og frem mod sommer skal det antal op på 50. I første uge af marts tog man også hul på en"drive thru"ordning ved en ICA Maxi i Lindköping. Her bliver vareordren pakket, så kunden kan samle den op ved et udleveringssted.
Broget 2014 for Auchan
Den internationale franske gigant Auchan, som er nummer 14 på Deloittes seneste liste over verdens største detailvirksomheder, kom ud af 2014 med en betydelig vækst i omsætningen til 63 mia. euro - 469 mia. kr. En væsentlig del af fremgangen skyldes integrationen af Auchans kinesiske forretning i Sun Art Retail Group. En voldsom ekspansionstakt med en samlet tilgang af 57 hypermarkeder, 72 supermarkeder og 17 "drive"enheder i løbet af året løftede dog kun omsætningen i den bestående forretning med 4, 0 pct. I hjemlandet Frankrig og især i Italien faldt omsætningen, så Auchan nu henter næsten to tredjedele af salget udenfor Frankrig. EBITDA-overskuddet voksede en smule til 2, 59 mia. euro, svarende til godt 19 mia. kr.

Opdateret 10. nov 2020