Tyveri blev til røveri

Salling Group 4. aug 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

En 40-årig mand blev anholdt fredag aften kort før klokken 20 i Føtex i Bredgade i Herning. Manden stjal en kuffert og et par sko til en værdi af 978 kroner samt to pakker fra Post Danmark. Tyveriet blev til røveri, da manden, ifølge politiet, truede personalet med at slå dem ihjel. Manden blev derfor anholdt, men løsladt senere på aftenen. Lørdag morgen vendte han dog tilbage til Føtex, hvor han denne gang stjal tøj for 500 kroner. Personalet holdt derfor øje med manden, der fortsatte op til passagen ved varmestuen i Bethaniagade, hvor han igen truede personalet. Manden blev søndag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Herning.
Kilder:Herning Folkeblad, sektion 1, side 2, 03-08-2015

Opdateret 10. nov 2020