En halv time, syv dagligvare- direktører og en ambitiøs dagsorden: Der var lagt op til en heftig omgang, da Mærkevareleverandørernes årstræf 14. marts i Købehavn afsluttede den seriøse del af dagens program med en paneldebat om tidens måske allermest aktuelle spørgsmål "Hvordan håndterer vi de muligheder og udfordringer, som branchens og samfundets stigende fokus på CSR fører med sig".

Den begyndte da også i den kontante afdeling, da adm. direktør i Rema 1000, Henrik Burkal, lagde ud med en opsang til branchen om at tage den grønne dagsorden alvorligt - og holde sig fra PR-stunts.

- Skal vi virkelig rykke på de væsentlige dagsordener, så er spørgsmålet, om vi gerne vil gøre det godt - eller om vi gerne vil se godt ud i ugens pressemeddelelse. Så jeg tror, det er vigtigt, at vi på de tunge dagsordener arbejder sammen om at tage initiativet. Hvis vi ikke gør det, tror jeg, at vi vil se fra politisk side, som kan være mere eller mindre populistiske varianter af, hvad man tror, er rigtigt, sagde han.

Nødvendige løsninger

Dermed var tonen også slået an for mere samarbejde om diverse aspekter af bæredygtighed i branchen - et synspunkt, som mødte bred tilslutning i det syv mand høje panel.

Selv fra Salling Group, der ellers har fået et ry i branchen for at ville gå selv på mange områder, inklusive ansvarlighedsarbejdet, lød der en åbning fra Nettos øverste chef, Michael Løve.

- Det fokus, der er ved at komme på klima, er så voldsomt, at vi nemt risikerer at blive overhalet på alle måder af initiativer, der skal gøre noget ved det. Vi har brug for at komme op med nogle løsninger, sagde han.

- Der er en eksponentiel vækst i temaer, der bliver skudt ind under CSR-paraplyen, så hvis vi ikke finder fælles løsninger, så tror jeg, at der er en kæmpe risiko for, at vi forvirrer forbrugerne mere, end vi faktisk hjælper, sagde Dagrofas koncernchef Tomas Pietrangeli.

Branchen skal erobre førertrøjen

Arlas danske landedirektør Jacob B. Knudsen pegede på årsagen til politikernes forstærkede interesse. Den er et direkte resultat af, at deres vælgere nu går meget mere op i klima end for kort tid siden.

- Vi er som branche kommet til at halte efter forbrugerne. Vi ser et sving, hvor klima er gået fra at være nummer ni på danskernes liste over de vigtigste emner til nummer to. Så det er helt klart, at forbrugerne stemmer med deres pengepunge i øjeblikket, og det er forbrugerne, der bestemmer. Hvis vi som branche ikke formår at komme i førertrøjen og anvise både ambitioner og seriøse initiativer, så vi hjælper forbrugerne til nemme løsninger, så bliver det sugerør, skildpaddernes forhold og klimamærkning, der kommer til at køre i debatten, lød det fra Arlas Jacob B. Knudsen.

Han efterlyste lige som flere andre paneldeltagere mere fakta i miljødebatten.

- Jo mere, man kender til det her område, jo mere finder man ud af, at der er nuancer og dilemmaer i det, og der er vi nødt til at bringe ind i debatten. Blandt dilemmaerne er det oplagte, at emballagen forlænger mange madvarers holdbarhed betragteligt - og så bliver der et modsætningsforhold mellem at nedbringe madspildet og at nedbringe brugen af plastik.

Fælles plastinitiativ på vej

Og netop på plastikområdet er både debat og håndtering løbet af sporet. Koncerndirektør Jens Visholm fra Coop nævnte tv-billeder af den enorme plastikø i Stillehavet, som en faktor, der kommer til at styre miljødebatten.

- Plastikøen er et billede, man kan forstå, og det skaber et pres fra forbrugersiden og et pres fra den politiske verden i sådan en valgkamps-situation, hvor man godt kan lide oneliners. Så kigger vi ind i noget, der ikke er reguleret eller standardiseret - og som vi er lidt i tvivl om, hvordan vi egentlig håndterer. Så vi må ikke falde i en populistisk fælde - hvad jeg må indrømme, at vi ind i mellem selv gør, sagde han.

Henrik Burkal fra Rema havde et konkret forslag til en vej frem på området:

- Jeg synes virkelig, at vi skulle tage nogle nationale initiativer, når det gælder plast. Og så sætte os ned, politikere, industri, handel, NGO'er og forskere, og sammen finde ud af, hvad der er op og ned på det her. Lige nu genanvender vi 15 pct. af al plast. Det er decideret pinligt, mener han.

Burkal refererede samtidig til et møde tidligere på måneden, hvor alle større detaillister og leverandører i branchen var repræsenteret. Det var det første møde i dagligvarehandelens samarbejdsorgan DagSam i fem år, hvor der var udbredt enighed om en fælles tilgang til at få ryddet op i de 98 forskellige sorteringsprincipper i landets kommuner.

Pantposer og smøger

To af branchens mest debatterede initiativer det seneste halve år kom naturligvis også op at vende.

Nettos Michael Løve måtte endnu en gang lægge øre til kritik af kædens eksperiment med pant på plastposer på Fyn - men kunne til gengæld skyde videre på Coop, der endnu ikke har fået gemt cigaretterne væk i alle butikker.

Jens Visholm fra Coop kunne parere med, at der var lidt taktik i forsinkelsen - i Coops forsøg på at få lovgivet om, at alle udsalgssteder skal gemme smøgerne.

- Vi har den bagtanke, at vi gerne vil skubbe til, at der kommer en regulering. Vi vil gerne skubbe politikerne i den her valgkamp til at sige, at det skal der til, sagde Visholm.