2016 vil ikke blive husket som et af de mest gyldne år i de danske dagligvarevirksomheders historie.

Den slags har der ganske vist ikke været udpræget mange af på denne side af finanskrisen, men sammenlignet med 2015 gik det igen den forkerte vej med resultaterne for hovedparten af de store dagligvarekoncerner.

Det viser en sammenlignende opsamling af årets regnskaber, som Dansk Handelsblad har foretaget.

Alt peger i retning af, at flere topfolk i branchen har haft ret, når de har talt om en skærpet konkurrence sidste år. Sammen med to mindre aktører måtte de fire største koncerner i branchen nemlig nøjes med at dele et overskud efter skat på kun 891 mio. kr. til sammen.

Det er mindre end halvdelen af de 1,95 mia. kr., som de tjente i 2015.

Heller ikke omsætningsmæssigt er der noget at råbe hurra for.

En samlet omsætning på knap 142 mia. kr. sidste år er stort set det samme som året før, og kun Rema 1000 præsterede igen sidste år en vækst af betydning med 7,0 pct. på koncernniveau.

Det bringer Rema meget tæt på den placering som markedets tredjestørste, som Dagrofa har indtaget i mange år.

Faldende overskud
Som altid er spredningen i branchens resultater betydelig med Dansk Supermarked som koncernen med den suverænt bedste indtjening igen sidste år.

Som storejer af egne butiksejendomme har Dansk Supermarked et forspring i forhold til konkurrenterne, når huslejerne lander i koncernens egen kasse, mens konkurrenterne sender pengene andre steder hen. Men også i Dansk Supermarked faldt årets driftsresultat (EBIT) med 15 pct. til 2,16 mia. kr., og overskudsgraden faldt til 3,7 pct. - mod 4,4 pct. i 2015.

I forbindelse med offentliggørelsen af årets resultat vurderede Dansk Supermarkeds adm. direktør Per Bank over for bl.a. Dansk Handelsblad, at det nok var det niveau, man skulle forvente også i det kommende år.

Ud over en generelt skærpet konkurrence var der for flere af de andre aktørers vedkommende særlige forhold, der forværrede i forvejen svage resultater.

Således bidrog Dagrofas beslutning om at lukke den blødende discountkæde Kiwi i år kraftigt til, at koncernen kom ud med det hidtil største underskud i branchens historie her i landet med et minus på 655 mio. kr. efter skat.

Frasalget af grønlandske Pisiffik året før trak også resultatmæssigt ned hos Dagrofa, men i endnu større stil på omsætningen, som faldt med 1,3 mia. kr. Pisiffik står for alene for den ene mia. kr.

For Coop Danmarks vedkommende trak både lukningen af et stort antal Faktabutikker og problemer med regnskaberne ned.

Men også Coop oplevede et større fald i omsætningen end flertallet af sine konkurrenter - på en halv mia. kr.

Få med vækst
Når de store dagligvarevirksomheder til sammen sælger for over 140 mia. kr., udgør dagligvarer i Danmark kun lidt mere end de 110 mia. kr.

Dertil kommer discountkæden Nettos salg i udlandet på 18 mia. kr., og så er resten varer i beslægtede brancher.

De fleste kæder sælger nonfood i varierende omfang, men i det samlede salg indgår også brændstof, lige som en betydelig del af Dagrofas omsætning - 4,5 mia. kr. - ligger i foodservice.

Dansk Supermarked sælger mest nonfood i kæderne Bilka og Føtex, men også i flere onlinebutikker, hvoraf bl.a. Wupti.com er købt til for nylig.

Derfor er det svært at afgøre, hvor stor en del dagligvarerne udgør af Dansk Supermarkeds omsætningsvækst i Danmark sidste år på 1,3 pct.

Markedets største vækst ligger i to så forskellige discountkæder som Rema 1000 og Aldi. Rema er vokset mest af alle i årevis - og overskuddet er vokset med, senest til 376 mio. kr. Det er næsten 50 pct. mere end Coop Danmark og brugsforeningerne til sammen.

Trods en forbedring i forhold til 2015 ligger Aldi stadig tungt i den modsatte ende af resultat-skalaen med markedets næststørste EBITtab på 229 mio. kr.