Statsminister på Bilka-besøg
Statsminister Helle Thorning-Schmidt besøgte mandag d. 5. januar Bilka i Ishøj for at høre om butikkens arbejde med integration. Dansk Supermarked har i flere år arbejdet med mangfoldighed som et nøglepunkt i dens personalepolitik. Det betyder, at et fysisk handicap m.v. ikke bestemmer om en medarbejder er kvalificeret. I Bilka i Ishøj arbejder man også målrettet med integration, og på nuværende tidspunkt er 33% af medarbejderne af anden etnisk herkomst end dansk. Mark Nielsen, der er direktør i Bilka, viste statsministeren rundt, og undervejs talte han om Bilkas mangfoldighedstrategi. Han understreger, at en sådan strategi kræver vilje, og at medarbejderne bærer en stor del af ansvaret for den daglige indsats.
Kilder:Dagbladet Roskilde, sektion 1, side 12, 06-01-2015