Skjulte buræg er fortid i Rema 1000
Dyrevelfærd er et vigtigt område for Rema 1000, som arbejder tæt med sine leverandører om løbende at løfte dyrevelfærden.
Derfor har discountkæden blandt tidligere stoppet salget af buræg i sine butikker over hele landet.
Og i år er turen kommet til skjulte buræg – det vil sige æg, der bruges som ingrediens i for eksempel kageblandinger, mayonnaise og andre produkter.
Overgangen til ikke at bruge buræg som ingrediens har været en løbende proces, så producenterne kunne nå at følge med i omlægningen, meddeler Rema 1000.
Men nu er målet altså nået, meddeler discountkæden, hvilket glæder indkøbs- og marketingdirektør Anders René Jensen.
- Det er en milepæl i arbejdet med løbende at forbedre dyrevelfærden i relation til de varer, vi sælger. Jeg vil gerne takke både vores kunder og leverandører for at være med på denne rejse, som gør, at vi kan tage endnu et markant skridt i vores arbejde med ansvarlighed, siger Anders René Jensen.
9 timer før Rema 1000 meddelte stoppet med at benytte skjulte buræg, kom samme meddelelse fra Salling Group, der nu heller ikke benytter skjulte buræg i egne varer.
Læs også Salling har skrottet buræg i egne varer