Selvhenter: Flere Føtex får køleskabe til onlinehandel

Salling Group 8. feb 2022 -
This describes the image
Varehuschef Michael Askgaard fra Føtex Storcenter Nord ved et kæmpekøleskab, som flere Føtex varehuse nu også får opsat. Foto: Føtex
  • Føtex udvider med otte nye pickupkøleskabe for at forbedre en landsdækkende mulighed for afhentning af online indkøb

Føtex har netop investeret et millionbeløb i otte nye pickupkøleskab, der udvider deres Køb & Hent i Føtex tilbud til nu i alt 13 køleskabe. Det skriver dagbladet Børsen.

Kæden har ifølge Børsen endnu ikke sat navne på de nye varehuse med kæmpekøleskabet.

Køb & Hent i Føtex blev lanceret i Storcenter Nord for halvandet år siden. Varerne plukkes i varehusene og udleveres i genanvendelige papirposer eller papkasser alle dage mellem 10 og 18. På sigt er det målet, at kunderne også skal kunne hente varer, når butikken er lukket. 

Som led i en test af Køb & Hent i Føtex har kunderne også kunne hente deres onlinebestillinger i særligt indrettede køleskabe i bl.a. Silkeborg og Horsens.
Ifølge Anja Madsen, adm. direktør hos Føtex, betyder de yderligere otte pickupkøleskabe, at Køb & Hent i Føtex bliver spredt ud over hele Danmark.

I Føtex i Hovedstadsområdet har man kunne få leveret sine varer til hoveddøren gennem Føtex.dk.

Anja Madsen forklarer til avisen, at man med pickupkøleskabene tilføjer en ny mulighed for kunderne i form af afhentning.

Opdateret 8. feb 2022