Salling har skrottet buræg i egne varer

Salling Group 13. dec 2019 -
This describes the image
Foto: Salling Group

I et par år har det stort set ikke været til at opdrive buræg i de fleste dagligvarebutikker i Danmark.

Nu melder Salling Group, at buræggene også er fortid i alle varer i koncernens egne mærker som Vores, Budget med flere, hvor de tidligere indgik som ingrediens - de såkaldte skjulte buræg.

– Kunderne har tydeligt tilkendegivet, at de ønsker æg, hvor dyrevelfærd er prioriteret. Det har vi lyttet til i tæt samarbejde med vores leverandører, og derfor er det nu slut med buræg og buræg som skjult ingrediens i samtlige af vores butikker. At vi har nået det allerede inden udgangen af 2019 er en stor milepæl, som både vi og vores kunder har set frem til, siger Jo Ottow Svendsen, der er CSR-direktør i Salling Group, i en pressemeddelelse.

Opdateret 10. nov 2020