Salling Group vil løfte legetøjssalg med private label

Salling Group 22. jan 2019 -
This describes the image
Arkivfoto: John Ehbrecht
Skrevet af: Søren Tougaard

Hvordan Salling Group helt konkret vil udnytte sidste uge opkøb af BR-brandet, er endnu uvist.

Flere peger på, at Salling Group højest sandsynligt vil indrette shop-in-shop med BR i både Bilka og Føtex, ligesom Salling Groups markedsplads Wupti er en oplagt salgskanal.

Derimod står det klart, at Salling Groups pludselige opkøb af BR's velkendte brand har givet Danmarks største detaillist appetit på at satse endnu mere på legetøjskategorien.

Derfor vil Salling Group nu i gang med at udvikle egne private label indenfor legetøj i tæt samarbejde med stærke mærkevareleverandører.

- Efter købet af alle IP-rettighederne for det hæderkronede danske BR-brand, søger vi stærke indkøbskræfter, der kan være med til at skabe private label i allerhøjeste klasse samt samarbejde med nogle af de største mærkevareleverandører i Danmark og internationalt, skriver Henrik Schmidt, indkøbsdirektør for nonfood i Salling Group, på Linkedin.

Salling Group har i dag store legetøjsafdelinger i Bilka, og området har i flere år været i vækst i hypermarkedskæden.

Omvendt fylder legetøjssalget i dag kun ganske lidt i varehuskæden Føtex og i discountkæden Netto.

 

 

Opdateret 10. nov 2020