Salling Group har siden 2013 øget sin gæld til leverandørerne markant. I det seneste regnskabsår slår dagligvarekoncernen med en gæld på 11,9 mia. kr. både sin egen og branchens rekord, viser det netop offentliggjorte regnskab.

Her fremgår det, at koncernen i 2019 omsatte for 59,4 mia. kr., hvilket betyder, at leverandørgælden nu udgør 20 pct. af omsætningen. For to år siden lå den på 15 pct. af koncernens omsætning.

I 2013 var gælden til leverandørerne kun 4,9 mia. kr. eller under halvdelen af i dag. Men året efter fik Salling Group, der dengang hed Dansk Supermarked, forlænget kredittiden hos leverandørerne. Det har sat gang i en opadgående spiral.

Til sammenligning ligger leverandørgælden i pct. af omsætningen på 15 pct. hos Coop, på 13 pct. i Dagrofa og på 12 pct. i Rema 1000.

Tredjepart betaler regningen

Et ”supply chain financing”- program, som Salling Group tilbyder sine leverandører, har gjort det nemmere for koncernen at komme igennem med lange betalingsfrister. Det kan være medvirkende årsag til, at koncernens leverandørgæld vokser.

Programmet indebærer nemlig, at en tredjepart betaler leverandøren straks mod et ukendt gebyr. Nu er tilgangen til den ordning ifølge Salling Groups presseansvarlige Kasper Reggelsen dog stagnerende.

- Stadigt flere leverandører har ønsket at komme ombord på Supply Chain Financing og få andel i de fordele såsom ultrahurtig fakturabetaling og særdeles fordelagtig rente, der er forbundet hermed. Men helt naturligt stiger antallet af samarbejdspartnere på Supply Chain Financing ikke i samme tempo som tidligere, idet mange allerede er med på ordningen, så på den måde er programmet ved at finde sit leje, skriver han i en mail til Dansk Handelsblad uden at ville definere, hvad en ”særdeles fordelagtig rente” er.

EU kan få indflydelse på gælden

Et nyt samhandelsdirektiv fra EU kan, afhængigt af, hvordan minimumsdirektivet implementeres i dansk lovgivning, få større eller mindre indflydelse på dagligvarekoncernens gæld til leverandørerne.

Til spørgsmålet om, hvilken indflydelse det kan få for Salling Groups gæld, lyder svaret fra Kasper Reggelsen, at direktivet formentlig blot vil øge forbrugerpriserne:

- Udmøntningen af det kommende samhandelsdirektiv er ikke endeligt klarlagt i en dansk sammenhæng, men der er desværre intet, der tyder på, at det kommer forbrugerne til gode. Hele idéen om direktivet og regulering tager i vid udstrækning udgangspunkt i leverandørerne. Ikke forbrugerne. Det er dermed vanskeligt at forestille sig, at øget regulering af hensyn til producenter og leverandører vil resultere i andet end højere priser for kunderne.

Dansk Erhverv har tidligere i Dansk Handelsblad sat spørgsmålstegn ved, om direktivet vil tillade et ”supply chain financing”-program. I hvert fald er en sådan tredjepart ikke nævnt i direktivet som en mulighed. Et minimumsdirektiv giver dog de enkelte lande større mulighed for at tilpasse lovgivningen til de nationale forhold.