Et nyt klimamærke skal hjælpe danske dagligvarekunder med at skelne mellem de 500 mest sælgende varer og træffe mere bæredygtige valg gennem deres indkøb.

Det er i hvert fald målet for Salling Group, hvis ejer, Salling Fondene, har doneret 1,7 mio. kr. til den grønne tænketank Concito.

Tænketanken skal i samarbejde med Aalborg Universitet skabe afsæt for en ny klimamærkning til dagligvarekoncernen – og muligvis detailhandlen generelt, hvis konkurrenterne i branchen er med på idéen.

- Vi vil gerne gå forrest, men inviterer til dialog med kolleger i branchen, så vi kan finde en fælles løsning. Det er det, kunderne efterspørger. En fremtidig mærkning står stærkere, hvis vi danner fælles front, i stedet for at kæderne hver for sig satser på en unik mærkning. Det nytter ikke, at vi går enegang, lyder det fra Salling Groups CSR-direktør, Jo Ottow Svendsen.

Hun understreger, at der ikke er tale om ”Salling Groups mærke”.

- Vi vil gerne lave fælles løsninger, og hvis det lykkes at lave et ordentligt, operationelt mærke, kommer vi også til at bruge det - men det er ikke sådan, at vi ejer det alene. Vi vil gerne dele det med alle.

På nuværende tidspunkt arbejder Concito på at udforme en ny klimadatabase med de 500 mest sælgende produkter i dansk dagligvarehandel.

Det skulle gerne være klar i 3. kvartal af 2020. Et kommende klimamærke vil derfor først blive lanceret herefter.

Kategorier frem for enkeltvarer

På nuværende tidspunkt er det meningen, at et kommende klimamærke fra Salling Group skal fokusere på varekategorier mere end enkeltvarens CO2-aftryk.

Samtidig forventer Jo Ottow Svendsen, at et aspekt som arealbrug ved produktionen af varerne også kommer i spil.

I sidste ende er det et spørgsmål om, hvordan man gør det forståeligt for forbrugeren, siger hun.

- Vi skal lave en nuanceret beregning, men i sidste ende skal forbrugerne kunne forstå det - og der er CO2-aftrykket det, som er nemmest at forholde sig til. Concito har inviteret en lang række forskere og fagpersoner til en konference i marts for at diskutere metode og udformning af projektet, og her forventer vi, at arealbrug også bliver inddraget i opgørelsen. Helt banalt kan du sige, at jo større areal et produkt kræver, jo mindre plads er der til skov – og jo større er klimabelastningen i CO2, forklarer CSR-direktøren.

Beslutningen om at kigge på kategorier bunder i, at selvom variationer inden for kategorierne kan være signifikante, har det relativt lille indvirkning på kategoriens samlede klimaaftryk.

- Gjort rigtigt, så kan mærket være med til at hjælpe kunderne i retning af mindre CO2-tunge varer - så vi eksempelvis køber lyst kød som gris eller kylling frem for det mere CO2-krævende røde oksekød. På sigt kan det muligvis lade sig gøre at vise variationerne i en kategori, men til at starte med skal vi synliggøre over for forbrugerne, hvad forskellen i kategorier er, siger Jo Ottow Svendsen og afviser, at det handler om at udskamme vise produktkategorier.

- Kunderne vælger selv, hvad de i sidste ende køber. Det her handler alene om på en overskuelig måde at vise dem, hvad deres valg og de enkelte varekategorier kan bidrage med i klimaregnskabet, da du eksempelvis kan holde to produkter op over for hinanden og nemt afkode deres individuelle aftryk.

Store variationer i data

Ifølge Jo Ottow Svendsen er det dog ikke en nem opgave at sammenstykke et klimamærke fra bunden - og slet ikke ned på enkeltprodukter.

Udfordringen er, at der ikke findes en konsensus for, hvor i produktionskæden man bør starte eksempelvis en CO2-registrering, areal- eller vandforbruget ved produktion af et givent produkt.

Samtidig er de eksisterende datakilder svære at flette ind i en større kontekst, da de ofte er baseret på vidt forskellige opgørelsesmetoder og/eller spænder meget vidt tidsmæssigt.

- Det betyder desværre, at metoderne og data er meget forskellige – for eksempel er data på mange typer fisk helt tilbage fra 2003. Så opgaven lige nu er at lave en brugbar og sammenlignelig database, hvor målet i første omgang er de 500 mest solgte produkter på tværs af dagligvaremarkedet. Vi bevæger os i så mange varekategorier, at hvis vi ikke har samme grundlag for data, så vil databasen, og et eventuelt klimamærke, blive mere vildledende end vejledende for kunderne, forklarer hun.

Jo Ottow Svendsen tilføjer, at det ifølge Concitos forarbejde ikke har lige så afgørende betydning, om man sammenligner lokal mod udenlandsk produktion eller økologisk mod konventionelt landbrug, som det har, når man sammenligner animalske produkter med plantebaserede.

- Concito har kigget ind i studier, som ser på disse forskelle. Selvom det har betydning i forhold til enkeltkategorier, forrykker det ikke resultatet i så høj grad, at det – i hvert fald i første omgang – giver mening at inddrage det. Dermed ikke sagt, at det ikke vil blive en del af mærket på sigt. Men vi starter der, hvor det giver den største effekt, så vi kan komme godt i gang, lyder det fra Jo Ottow Svendsen.