Salling Group har det seneste år øget sin gæld til leverandørerne med 0,8 mia. kr., så den nu er meget tæt på 12 mia. kr.

Det viser det netop offentliggjorte regnskab.

Det er rekord både i branchen og i koncernens historie, og samtidig er det mere end en fordobling af gælden på fem år.

Men der burde ikke være nogen som helst grund til at øge gælden til leverandørerne, mener Niels Jensen, der er direktør for MLDK, Mærkevareleverandørerne.

- Alle arbejder med en effektivisering af vareflowet, hvilket betyder, at omsætningshastigheden er stigende. Derfor er der ingen forklaring på, at gælden skal stige, siger han.

Til sammen skylder de fire største dagligvarekoncerner i Danmark deres leverandører 23 mia. kr., hvoraf Salling altså tegner sig for godt halvdelen.

Niels Jensen vil ikke kommentere Salling Groups eller andre koncerners leverandørgæld specifikt.

Men han mener, at de mange milliarder i stedet skal arbejde hos leverandørerne.

- Da vi trods højkonjunktur ikke ser den forventede stigning i dagligvarehandlens omsætning, har leverandørerne i særlig høj grad brug for penge til at kunne investere i innovation, siger han.

Salling: Ikke behov for indgriben

Salling Group benytter en finansieringsordning, supply chain financing, i aftalerne med leverandørerne. Det betyder, at en leverandør mod en given betaling får sine penge fra en tredjepart efter få dage.

Salling Group giver ikke meget for kritikken af den stigende gæld.

- MLDK er som ”kommercielt interessefællesskab for leverandører” sat i verden for at tjene leverandørerne. Ikke forbrugerne, ikke samfundet, ikke samhandlen. Så derfor er det ikke overraskende, at MLDK ønsker at styrke leverandørerne på trods af, at de fortsat præsterer overskudsgrader, der langt overstiger detailhandlens, siger presseansvarlig i Salling Group Kasper Reggelsen i en mail til Dansk Handelsblad.

Han tilføjer, at MLDK’s bestyrelse består af nogle af ikke blot Nordens største, men også en af verdens største leverandører.

- Så jeg har helt ærligt vanskeligt ved at se behovet for fællesinitiativer eller lovgivning, der har til formål at maksimere afkastet for deres internationale aktionærer, siger han.

Et nyt samhandelsdirektiv fra EU, der skal implementeres i dansk lovgivning indenfor to år, understreger, at betalingsfristen for let fordærvelige varer er 30 dage, mens det for andre varer er 60 dage.

- Benytter dagligvarekoncerner en tredjepart til finansiering, er det vigtigt, at leverandøren ikke kommer til at betale for, at den lovpligtige frist overholdes, siger Niels Jensen.