Salling Group genåbner legetøjsbutikker
Samtidig med, at de yngste børn begynder igen i skoler og daginstitutioner, genåbner Salling Group to tredjedele af sine legetøjsbutikker i BR-kæden.
Kædedirektør Charlotte From skriver på sin LinekedIn-profil:
"Efter tre lange uger hvor alle 26 BR-butikker har været lukket, ser vi nu alle frem til, at vi i morgen d. 14 april atter åbner 17 af vores største BR-butikker, hvor der er masser af plads. Sikkerheden er selvfølgelig højeste prioritet så både personale og gæster kan føle sig trygge, når de kommer i vores butikker. Ni BR-butikker holder forsat lukket."
Salling Group lukkede hele kæden ned på grund af corona-krisen, præcis et år efter at koncernen havde åbnet den første af butikkerne.
Koncernen har ikke lagt skjul på, at nonfoodsalget i dagligvarekæderne er ramt under coronakrisen.