Sådan var Dansk Supermarkeds store leder

Salling Group 13. jan 2016 -
This describes the image
Vi kan ikke sidde her til juleaften' er underholdende og giver en grundig beskrivelse af både udviklingen af en af landets største dagligvarekoncerner og manden bag. Foto fra bogen

”Vi kan ikke sidde her til juleaften”, hedder en ny bog om Herman Salling, udgivet af Politikens forlag.

"Det er ham eller mig!”

Sådan indleder forfatter og journalist Hanne Sindbæk første kapitel i sin biografi om Herman Salling, manden bag Dansk Supermarked.

Citatet er den unge Hermans ord til sin far, da førstnævnte, 27 år gammel, vender tilbage til Aarhus og farens manufakturforretning i 1946. De ambitioner, den beslutsomhed og den egenrådighed, der ligger i citatet, beskriver meget godt den mand, som forfatteren kærligt går tæt på i bogens 286 sider.

Herman er blevet udlært i en manufakturforretning i Randers og har arbejdet flere steder i Danmark. Han har også haft sin egen forretning i Sverige, hvorfra han sælger similismykker til parfumebutikker.

Efter eventyret i Sverige flygter han til København af frygt for de svenske myndigheder og er i gang med at etablere en forretning der, da faren anmoder ham om at rejse til England for at købe kjoler til F. Salling Manufakturforretning.

Herman har i København krydret sit forretningsliv med kvinder og byture, men velvidende at han på et tidspunkt skal overtage farens forretning, siger han ja.

Han vil dog ikke finde sig i, at en disponent har fået al for stor indflydelse i den butik, han en gang skal arve: ”Der kunne ikke være nogen mellem kongen og kronprinsen,” hedder det i bogen.

Selv om faren, Ferdinand Salling, er kendt for ikke at lade sig sige imod, får Herman sin vilje, som han gør det stort set hele sit arbejdsliv – i hvert fald hvis bogens ord står til troende.

A.P. Møller siger nej

Bogen følger Herman Sallings liv og udviklingen af Dansk Supermarked på godt og ondt, underholdende, detaljeret og kronologisk: Den fortæller om indledningen til stormagasinet Salling i 1949, om den første Føtex, der åbnes af Jysk Supermarked i Guldsmedgade i Aarhus i 1960, inspireret af Herman Salling rejser i blandt andet USA.

Bogen beretter også om, hvordan det nuværende Dansk Supermarked er tæt på delvist at ende i hænderne på den britiske industrifyrste Sir Isaac Wolfson, der dengang ejer en detailhandelskæde i London. Den dengang 83-årige Arnold Peter Møller vil nemlig ikke engagere sig i detailhandel, og Herman Salling mangler en investering til udvidelsen af sin Føtex-kæde. A.P. Møller ændrer dog til sidst mening af ”nationale grunde”.

I 1970 åbner Dansk Supermarked Bilka, landets første hypermarked, hvor varerne står på paller. Omsætningen når den første dag svimlende 1,1 mio. kroner.

Allerede to år efter åbner kædens anden butik i Skalborg, og succesen inspirerer sammen med Aldis indtog i Danmark i 1977 og Hermans Sallings oplevelser af discount i udlandet til åbningen af den første Netto i 1981.

I mellemtiden har Herman Salling måttet se på, at den velansete Irma-kæde er blevet solgt til FDB – efter at han selv har sagt nej til at gå i samarbejde med Børge Olsen om kæden. Det gør ham rasende på Privatbanken, der er medejer af Irma. Banken skulle have informeret ham.

Kæft, trit og retning

Herman Salling har efterhånden en stor medarbejderskare under sig, og alle kender hr. Salling, der i bogen beskrives som frygtindgydende – og han kender alle.

”Herman så det som sin opgave konstant at holde medarbejderne på tæerne – alle medarbejderne. Han kom med jævne mellemrum på kontrolbesøg i sine varehuse og supermarkeder”, fortælles det i bogen.

Det sker dog, at den, der ler sidst, ler bedst – også i Herman Sallings verden: Den altseende direktør kommer på besøg i en Føtex medbringende en kundevogn, som han har fundet et stykke væk fra butikken, og giver varehuschefen en skideballe. Varehuschefen kan dog, da ”tordenvejret er drevet over”, fortælle sin øverste chef, at der er tale om en vogn fra Kvickly.

På hovedkontoret er der også kæft, trit og retning: Allerede i 60’erne har Salling indført en regel om, at alle ledere skal møde på hovedkontoret i Holme hver lørdag klokken otte. Rent faktisk betyder det, at alle skal møde ti minutter før, så de er klar, når mødet begynder.

Herman Salling har sine yndlingsofre, og ve den stakkel, der har lavet den mindste fejl i ugens løb.

”På en god dag var det en mild irettesættelse, og man gik hurtigt videre til andre emner. Men på en dårlig dag kunne den ansvarlige chef se frem til at få det glatte lag i et sprogbrug, der ikke lod Olsens Bandens Egon Olsen noget høre.”

Tre ægteskaber og en skilsmisse

Bogen beskriver ikke kun forretningsmanden Herman Salling. Den fortæller også om hans ”anstrengte” forhold til faren, Ferdinand Salling, det livslange uvenskab med søsteren Inger, der aldrig tilgiver, at Herman får aktiemajoriteten i deres fælles arv og om, hvordan familie og ægteskaber aldrig får lov at tage hans tid.

Det første ægteskab med hustruen Lissi Petersen, slutter brat, da hun efter et års ægteskab dør i barselseng sammen med parrets nyfødte søn i 1952. Herman Salling sørger over tabet, der suppleres med tabet af faren året efter.

Han skal aldrig gifttes igen.

Det bliver han dog allerede i 1958 med Sys Brammer, en 21 år yngre reklametegner med egne meninger.

Parret får to børn, men ender med at blive skilt i 1974. Herman opgiver at forstå, hvorfor Sys ikke er tilfreds: Hun har jo alt. Sys vil ikke længere finde sig i, at Herman aldrig har tid til familien.

Herman Salling fortsætter ungdommens lystige liv med ”forskellige damer”, ind til han nytårsaften midt i 70’erne får Karin til bords. Hun er ”slank, rank, smart og kvik i replikken”, men gift. Hun overrasker ham ved ikke at ville give ham sit telefonnummer.

I 1977 bliver hun dog skilt for at gifte sig med Herman Salling, som hun ifølge bogen er en uvurderlig støtte for til hans død i 2006.

Sure ægtemænd ved Bilka

Hanne Sindbæk afslutter bogen med en beskrivelse af forvandlingen af Dansk Supermarked den 2. april 2012 klokken 09.00, da Per Bank træder ind ad døren på Bjødstrupvej som ny topchef: ”Det var slut med den totale topstyring. Nu var åbenhed og inddragelse i beslutningsprocesserne dagens orden. Lørdagsmøderne var historie.”

Bogen er en underholdende, men samtidig meget informationsrig beskrivelse af både udviklingen af en af landets største dagligvarekoncerner og manden bag.

Skulle jeg nævne en enkelt mangel, er det forholdet til fagbevægelsen og de mange tusinde ansatte, som har arbejdet i koncernen gennem årene. De forhold kommer bogen kun kort ind på i forbindelse med åbningen af Bilka, da medarbejderne må arbejde i døgndrift for at nå at fylde hylderne op. Det fik ”sure ægtemænd (til at møde op) ude ved personaleindgangen”. Fagforeningen HK har formentlig givet udtryk for samme harme, men det beskrives ikke i bogen.

Opdateret 10. nov 2020