Rema sænker rekordtempoet - lidt
Det har været svært at finde hullerne i osten i den udvikling, som Rema 1000 har gennemløbet her i landet - med konstant høj vækst og betydelige resultatforbedringer i mange år.
Også i 2014 er fremgangen fortsat, selv om vækst procenterne ikke holder helt samme niveau som i de foregående tre år, hvor bl.a. kædens overskud blev mere end fordoblet.
Sidste års driftsresultat voksede lidt mere beskedent med knap 8 pct. til 269 mio. kr. - mod 250 mio. kr. året før. Men det giver ikke skår i glæden hos adm. direktør i Rema 1000 Danmark, Henrik Burkal.
- Tallene for 2014 er endnu et bevis på, at danskerne har taget vores måde at drive købmandsforretning og "discount med holdning" til sig, siger han.
Næste discountgeneration Remas omsætningsvækst på 9, 5 pct. i 2014 til et samlet salg på 10, 4 mia. kr. holdt sig for første gang i mange år under 10 pct. - men det var til gengæld i et år, hvor væksten i hele dagligvaremarkedet nærmede sig nul, discount som helhed øgede med 4, 3 pct. , og Rema "kun" voksede med 11 nye butikker - mod det sædvanlige ekspansionsmål på 15-20 butikker.
Ifølge ejeren Reitangruppen voksede omsætningen i de eksisterende butikker - den sammenlignelige vækst - med 3, 4 pct. og Remas danske markedsandel til 10, 4 pct. - mod 9, 6 pct. i 2013.
Henrik Burkal hæfter sig ved, at Rema nu har overha let landets største discount kæde, Dansk Supermarkeds Netto, i omsætning per butik.
- I dag er Rema 1000 den discountkæde, som har den højeste gennemsnitsomsætning pr butik - det betyder lavere omkostningsprocenter og større konkurrencekraft, så vi kan sælge varerne bil ligt - det er det, som discount handler om, siger han.
Remas danske chef gennem snart ti år hører ikke til dem, der mener, at discount begrebet er ved at være passé - tværtimod. - Discountbutikkerne er ikke discount længere, læser vi ofte i pressen. Det er ikke korrekt - discount er i dag den næste generation af dis count, og discount handler fortsat om at sælge omkostningseffektivt.