Der er mange måder at anskue det på. Men groft sagt står Salling Group for det samlede overskud i dansk dagligvarehandel, mens Rema 1000 tager sig af væksten.

Med samtlige syv offentligt tilgængelige regnskaber for 2018 i branchen afleveret kan man endnu en gang konstatere, at det ikke ligefrem er en guldgrube at beskæftige sig med dagligvarehandel her i landet.

Det har altid været en branche med store volumener og små marginaler, men fra det udgangspunkt er der udsving fra år til år.

Tendensen har imidlertid været for nedadgående i takt med, at væksten i store træk forsvandt med finanskrisen, og 2018 blev et af de år, hvor lønsomhedskurven igen pegede nedad.

De seneste års mange butikslukninger har ikke for alvor reduceret det samlede salgsareal, og når branchen selv har sænket priserne på mange basisvarer, skærper det kun konkurrencen.

Salling løber med branchens overskud

Dansk Handelsblads sammenstilling af regnskaberne viser en begrænset vækst på 1,3 pct. sidste år til 127 mia. kr.

Franchisekæden Rema 1000 stod for den største vækst med 1,3 mia. kr. - kun lidt mindre end branchens samlede fremgang. Men kun Aldi og Coop tabte omsætning sidste år, og det kan i begge tilfælde tilskrives butikslukninger.

Værre ser det ud for den samlede driftsindtjening (EBIT) på 2080 mio. kr. - mod 2827 mio. kr. i 2017. Det er et fald på trekvart mia. eller næsten en fjerdedel.

Alene Salling Group tegnede sig for et EBIT-resultat sidste år på 2059 mio. kr., og det betyder, at konkurrenterne - set under et - ikke tjente penge på driften sidste år.

Det dækker naturligvis over store forskelle. Mens Rema 1000's indtjening fortsat vokser og hører til i branchens svar på Superligaen, der toppes af Salling Group, lander Dagrofa og Aldi i en slags tredje division med deres lange rækker af trecifrede millionunderskud.

For begges vedkommende er der særlige forklaringer på, at underskuddene blev så store sidste år, som det var tilfældet. Dagrofa har nedskrevet for næsten 400 mio. kr. i datterselskabet Foodservice Danmark, mens Aldi investerer stort i en massiv opgradering af butiksnettet.

Det ændrer imidlertid ikke på, at begge helt grundlæggende kæmper for at få skabt et udgangspunkt for forretninger, der kan hvile i sig selv, hvor de i mange år kun har overlevet i kraft af kapitalindsprøjtninger i milliardklassen.

Man kan argumentere for, at online-markedslederen Nemlig.com også skulle høre til i den gruppe. Men Nemlig.com med Bestseller-ejer Anders Holch Poulsen som største ejer og storsponsor skiller sig ud fra de to andre ved stadig at være ung virksomhed under opbygning.

Det er et typisk mønster indenfor e-handel med kapitalstærke investorer, at der bliver postet store beløb i ekspansion frem til det punkt, hvor volumen er blevet så stor, at det sikrer, at overskuddene begynder at indfinde sig.

For Nemligs vedkommende skal man dog først til at bevise, at det også kan realiseres indenfor dagligvarer her i landet.

Gynger og karruseller i Coop

Imellem superligaen og selskaberne med højrøde tal befinder sig en tredje gruppe, der leverer overskud af en mere skrøbelig størrelse. Det gælder ikke mindst for Coop Danmark, der sammen med brugsforeningerne forbedrede sig lidt sidste år, men indtjeningsfremgangen er kun tilvejebragt gennem et større udsalg af fast ejendom i det sydlige Aarhus, Sønderhøj og centerområdet Mega Syd.

Som det er tilfældet for Dagrofas vedkommende fylder ekstraordinære poster i det hele taget så meget i Coops 2018-regnskab, at det gjorde en direkte sammenligning med tidligere år besværlig.

Nettoeffekten af ekstraordinære indtægter på ejendomssalg fratrukket ekstraordinære omkostninger til omkring 80 lukninger af tabsgivende butikker er imidlertid positiv - så alt i alt pynter det hele lidt på 2018-overskuddet.

De store engangsposter er langt fra tilfældige, men spejler de greb, der bliver taget for at skabe mere holdbare positioner både på kort og lang sigt.

Når Coop sælger ud af "arvesølvet", som ejendommene i det sydlige Aarhus er blevet kaldt, er det især for at skaffe midler til milliardinvesteringer i en hårdt tiltrængt opgradering af IT-systemer.

Det kan man imidlertid kun gøre én gang. Og Coop har i modsætning til konkurrenter som Dagrofa, Aldi og Nemlig.com ingen rige ejere at gå til, hvis det strammer til igen.

Til gengæld har Coop pengestrømme, der langt hen ad vejen vil kunne finansiere en del tiltag. Og ingen ejer, der også kan trække stikket, hvis forbedringer udebliver.