Mens de børsnoterede selskaber har overstået regnskabs-sæsonen for 1. kvartal i år, tikker dagligvarekoncernernes sidste årsregnskaber for 2014 kun langsomt ind.
Sidst i maj mangler kun tyske Aldis årsrapport, men også uden den springer en udbredt mangel på vækst i øjnene.
Med en tilbagegang på 1,5 pct. klarer Dagrofa-koncernen med købmandskæder som Spar og SuperBest sig dog i grunden bedre end længe, og Dagrofa er kommet i godt selskab.
Selv ellers så stærke Dansk Supermarked tabte en smule sidste år i Danmark, 0,3 pct. , men ifølge koncernen selv er det dog nonfood-salget, der svigter. Det har man nu taget konsekvensen med en skærpet satsning på fremover at hente den online - bl.a. via opkøbet af wupti.com.
- Købet af wupti.com understreger vores ambition om at tilbageerobre noget af den omsætning, der i dag forsvinder ud af landet til udenlandske netbutikker, siger Dansk Supermarkeds adm. direktør Per Bank.
Brugsforeninger løfter Coop Også den koncernejede del af Coop-familien oplevede en lille tilbagegang på 0,2 pct. , men den blev mere end opvejet af en større vækst i de brugsforeningsejede butikker.
Det gav Coop Danmark og brugsforeningerne en samlet vækst på 0,7 pct.
Den helt store fremgang ligger imidlertid hos de seneste års største vækstsucces, norskejede Rema 1000, som på koncernbasis reddede sig en vækst på 1,67 mia. kr. over 13 pct. - fra 12,6 mia. i 2013 til 14,2 mia. kr. sidste år.
Den fortsatte fremgang i selve discountkæden Rema 1000 leverede en lille mia. kr. , og så var der en anden større omsætningsklump i, at datterselskabet Reitan Distribution i løbet af året overtog vareleverancerne til Plus+-kioskerne på OKs bemandede tankstationer.
117 mia. til fire koncerner Til sammen omsatte de fire største koncerner med til sammen over 90 pct. af dagligvaremarkedet i alt for 117,5 mia. kr. her i landet sidste år - mod 116 mia. kr. i 2013.
Dermed er den samlede fremgang i branchen en anelse mindre end Remakoncernens vækst.
Når tallet overstiger den gængse opfattelse af et dagligvaremarked på i runde tal 110 mia. kr. , skyldes det, at de alle sammen også sælger andet end dagligvarer.
Det gælder nonfood i både butikker og online samt salg af fødevarer gennem andre kanaler - som bl.a. grossister for conveniencebutikker og for Dagrofas vedkommende engagement i foodservice-sektoren.