Rema: Fødevarepriserne er for lave i Danmark

Salling Group 25. feb 2020 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

"Danske fødevarer er alt for billige i forhold til kvaliteten. I Italien er fødevarerne jo slet ikke billige, for italienerne er vant til at betale for kvalitet".

Sådan lyder ordene fra Rema 1000's indkøbschef Anders René Jensen i et interview med Landbrugsavisen.

Han forklarer priserne med, at danskerene har et "enormt prisfokus", og at kun en lille del af vores disponible indkomst bliver brugt på mad.

Han erkender, at dagligvarehandlen med de mange butikker har et ansvar.

DR Nyheder har spurgt Coop og Salling Group om de store koncerners holdning til prisniveauet.

Hos Coop svarer Lars Aarup, analysechef:

"Det er markedet, der afgør, om danske fødevarer er for billige. Vi kan se, at når vi har et produkt, der er ekstra lækkert, og vi kan finde ud af at fortælle kunderne om det, så er der folk, der vil betale for det".

Mens Salling Group henviser til, at Danmark ligger i toppen i EU, hvad fødevarepriser angår.

Orginalartikel

Originalartikel

Opdateret 10. nov 2020