2010’erne er forbi, og det er tid at gøre status. Forbavsende meget viser sig at være forandret over så relativt kort tid som 10 år - især når man kan se på det ”i bagklogskabens ulideligt klare lys”.

I slutningen af 10’erne fik det danske dagligvaremarked således en ny markedsleder - med et helt nyt navn - da Salling Group efter mange års tilløb afløste Coop Danmark som størst sidste år. Men 2019-udgaven af Salling Group er ikke så lidt mere dansk, end koncernen var ved indgangen til årtiet. Og totalt set lidt mindre.

Allerede tilbage i 2010 omsatte Dansk Supermarked nemlig for 58,1 mia. kr. - og det forblev rekorden i mange år.

Året efter fristede et købstilbud fra Walmart-ejede Asda på de engelske Netto-butikker imidlertid så meget, at Dansk Supermarked endte med at sælge sin engelske forretning fra - og så forsvandt der 4-5 mia. af omsætningen.

Salling frasolgte international vækst

Først så sent som i 2017 passerede Salling igen den gamle omsætningsrekord. Men med det nye frasalg af Netto Sverige i sommeren 2019 kan det være tvivlsomt, om sidste års omsætning overgår de 58 mia. kr. fra 2010, når der igen forsvinder et par mia. kr. af salget. Og omregnet til 2019-kroner svarer den gamle rekord fra 2010 til omkring 64 mia. kr., så der er et stykke vej op til det niveau.

Ejerskabet er også forandret. Det tidligere Dansk Supermarked købte sig i en giganthandel over to omgange fri af sin gamle majoritetsejer Mærsk for et pænt tocifret milliardbeløb og er nu tilbage i stifterfamiliens eje.

Positionen på hjemmemarkedet er styrket via opkøb og nyetableringer, så antallet af butikker i alle Sallings dagligvarekæder er vokset siden 2010.

Tilgangen til Netto har været størst med over 100 butikker til 514 i slutningen af 2019. Ved indgangen til 2020 er der til gengæld kun Netto’er i Polen og Tyskland tilbage udenfor landets grænser - og ikke meget tyder på, at tidligere tiders ambitioner om at blive en international spiller i mellemklassen igen kommer på dagsordenen.

Coop - fra ekspansion til lukketid

Rivalen Coop Danmark har set den modsatte udvikling. Her har der været en nedgang i butiksantallet på 12 pct. til 1035 ved indgangen til det nye årti. Især i de seneste år er det gået stærkt. Først med et stop for nyetableringer og siden masselukninger i flere kæder.

Spørger man dagligvarebranchens veteraner, vil de sikkert sige, at Coop altid har været i krise, så længe de husker tilbage. Også den gang Brugsernes ejer hed FDB.

Imidlertid fastholdt Coop længe en ekspansiv tilgang til markedet, og i begyndelsen af årtiet var der især tryk på udbygningen af discountkæden Fakta. Fakta var i en årrække omkring 2010 vækst- og indtjeningsmotoren i Coop-familien, men da en lukkelov, der tilgodeså de små dagligvarebutikker, faldt væk i efteråret 2012, gik det helt galt.

Fakta blev en underskudsforretning, og pludselig var der alt for mange Fakta’er på dårlige placeringer, der kun tjente til at øge kædens underskud. Siden 2013 har Fakta indtaget rollen som familiens problembarn nummer et, og der er samlet blevet lukket over 100 Fakta’er i flere runder - men muligvis er kæden omsider sluppet fri af underskud i 2019. Det bliver vi klogere på senere på året.

Trods de mange åbninger og lukninger i løbet af 10’erne er der ironisk nok næsten præcis lige så mange Fakta’er i landet nu, som der var i 2010.

Tredoblet Rema - og halveret Dagrofa

Den norskejede franchisekæde Rema 1000 er nu ved at indhente Fakta, hvad angår antallet af butikker. Men omsætningsmæssigt har Rema for længst overhalet Coops discountkæde. Det er ved at flere år siden, at Rema uantastet kunne udråbe sig selv til den næststørste dagligvarekæde i Danmark.

Kun Netto ligger foran nu, og det er ualmindeligt svært at komme uden om at udnævne Rema til årtiets helt store markedsvinder. Kæden, der i 2019 kunne fejre 25 års jubilæum, har nemlig på de ti år tredoblet sin markedsandel og omsætning, mens antallet af butikker ”kun” er blevet fordoblet - knap og nap endda.

Den stik modsatte vej er det gået for Dagrofa-koncernen, der ved årtiets begyndelse ellers stod stærkt som den eneste tilbageværende traditionelle grossist for landets købmænd. Ved indgangen til 2010 var der tilknyttet i alt 876 større dagligvarebutikker med de fleste i kæder som SuperBest, Kiwi, og tre forskellige udgaver af Spar. Den samlede markedsandel for kæderne tilknyttet Dagrofa var så høj som 20 pct., og dermed var koncernen den gang landets tredjestørste dagligvareaktør.

Men 2010’erne udviklede sig til noget af et turbulent årti for Dagrofa med en betydelig markedsmæssig nedtur til følge. Finanskrisens efterdønninger ramte mange købmænd, og konkurrenterne købte i begyndelsen af 10’erne op af Dagrofa-tilknyttede butikker, hvor de kunne komme til det. Et ejerskifte i 2013, der gjorde den norske markedsleder NorgesGruppen til største ejer, gav håb.

Men det viste sig svært at være oppe mod en strukturel udvikling, hvor mindre butikker fortsatte med at lukke i stort tal - uden at mange nye kom til.

Da Dagrofa så i en strategisk kovending i 2017 lukkede discountkæden Kiwi, som der ellers var brugt mange penge på, forsvandt en stor klump butikker på én gang. Ved årtiets udgang var der kun 405 butikker tilbage i Dagrofa-regi, når man ikke tæller den korte Løvbjerg-kæde med, og markedsandelen var faldet til godt 10 pct.