Regeringen lægger op til større dagligvarebutikker (1)
En revision af planloven i det længe ventede vækstudspil fra V-regeringen indeholder ikke frit spil for de allerstørste hypermarkeder i Bilka-klassen.
Til gengæld kan en kæde som tyske Lidl se frem til at kunne etablere butikker på op til 2.000 kvm. mod nu 1.000 kvm. som enkeltstående butikker og i lokalcentre.
Maksimumsgrænsen på 3.500 kvm. står også til at blive hævet til 5.000 kvm., hvis det nye udspil bliver til virkelighed. Det kan give større Føtex'er og Kvickly'er.
Ifølge De Samvirkende Købmænd, DSK, skaber ændringerne også mulighed for Bilka-etableringer i form af de todelte "Bilka-centre", som allerede findes i flere byer, hvor fødevarer og nonfood har hver sin indgang og kasselinje.
På foto: Tyske Lidl kan etablere større butikker som denne i Italien, hvis regeringens oplæg til ændring af planloven, bliver ført ud i livet.
Foto: Lidl