Regeringen genåbner Nordjylland
Egentlig var det planen, at de syd nordjyske kommuner skulle være lukkede til 3. december, men nu har regeringen fjernet de fleste restriktioner.
Det betyder, at nordjyderne igen må købe ind og arbejde i eksempelvis Aalborg.
Det betyder også, at de nordjyske spisesteder kan åbne for gæster fra i morgen fredag.
Sundheds- og Ældreministeriet skriver i en pressemeddelelse:
Hovedparten af lempelserne vil være gældende fra den 19. november 2020. Der er følgende undtagelser:
- åbning af kollektiv trafik, som træder i kraft den 20. november
- åbning af kultur- og fritidsliv, som træder i kraft den 20. november
- muligheder for forsamlinger, som træder i kraft den 20. november
- åbning af restauranter, barer mv., som træder i kraft den 20. november
- For videregående uddannelser, dagtilbud, grundskoler, kost- og efterskoler samt for ungdoms- og voksenuddannelser ophæves de særlige tiltag i de syv kommuner fra mandag
den 23. november.
Dagligvarekæderne har rykket rundt på hundredevis af medarbejdere for at undgå, at de krydsede kommunegrænserne. Blandt andet flyttede Salling Group 450 medarbejdere fra en butik til en anden.
Restriktionerne ramte også landsdelens store shoppingcentre, der nu igen kan få kunder fra hele landet.
Læs også: Corona: Ansatte i de nordjyske dagligvarebutikker bytter butik
Læs også: Nordjyske restriktioner flytter handel