Økologi tager andele fra discountmælk

Salling Group 23. apr 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Danskerne køber mindre mælk - men mere økolo gisk.
Det er den meget korte version af den seneste udvikling i mælkesalget her i landet.
Det seneste år er det samlede salg af drikkemælk i dagligvarehandelen ifølge tal fra mejerigiganten Arla Foods faldet med 2 pct. til 402.000 ton.
Tilbagegangen dækker over en lille fremgang i salget af økologisk mælk - med 0,4 pct. til 106 mio. ton - og et lidt større fald i salget af den billigste mælk, discountmælken til 4,95 kr. i bl.a. kædernes egne mærker som Dansk Supermarkeds Budget og Coops X-tra. Her er faldet på 2,9 pct.
Den samlede tilbagegang har ikke gjort det lettere at opfylde Arlas målsætning om at øge omsætningen - her i landet, såvel som på de øvrige markeder.
- Mælk udgør over halv delen af vores salg i Danmark rent volumenmæssigt. Derfor er det alvorligt, når forbruget falder med 2 pct. , især fordi det også faldt i 2013, siger Jakob Knudsen, som er marketingdirektør i Arla til Foodculture.dk.
Billigmælk under halvdelen
For Arla er det dog samtidig positivt, at discountmælken fylder mindre i salget, end den har gjort længe.
Det sidste par års begrænsede dyk i billigmælkens markedsandele er speedet op i de første 10 uger af 2015, så den nu for første gang længe er røget under halvdelen af de solgte mælke-mængder - mere præcis 48 pct.
Dermed er andelen for "premiummælken", som Arla betegner sine og konkurrenternes mærkevarer, vokset betydeligt fra knap 46 pct. på bunden i 2012 til nu 52 pct.
Især øko-mælken har vundet terræn. Markedsan delen, der ellers har været ramt under tidligere års priskrige på mælken, er nu oppe på 28 pct. af det samlede salg.
- Først og fremmest er prisforskellen blevet mindre. Og så er økologi vel blevet endnu mere trendy, siger Jakob Knudsen.
Også 24 timers-mælken, Arla 24, har fremgang, men Arla opgiver ikke markedsandelen.

Opdateret 10. nov 2020