Ny Bilka er et 30 år gammelt ønske

Salling Group 3. aug 2018 -
This describes the image
||||||||| Foto: Helle-Karin Helstrand|Foto: Helle-Karin Helstrand|Foto: Helle-Karin Helstrand|Foto: Helle-Karin Helstrand|Foto: Helle-Karin Helstrand|Foto: Helle-Karin Helstrand|Foto: Helle-Karin Helstrand|Foto: Helle-Karin Helstrand|Foto: Helle-Karin Helstrand|Fo

Umiddelbart ligner det en helt almindelig gennemsnitsdag i et Bilka-varehus. Der er jævnt mange kunder på gangene - nogle med fyldte, andre med halvtomme kundevogne. Varer og priser studeres, og folk står i grupper og sludrer.

Et nærmere eftersyn viser dog, at lidt flere end vanligt bærer den lyseblå Bilka-skjorte, og der er også Bilka-uniformerede blandt dem, der står og snakker.

[caption id="attachment_71354" align="alignnone" width="2000"] Foto: Helle-Karin Helstrand[/caption]

Det er dagen før dagen, da Salling Group skal åbne sit varehus nummer 19 i Bilka-kæden, og varehuset i Randers Storcenter bliver testet af personalet. 420 ansatte er der i alt – og selv om der er mange på arbejde i dag, er det dog ikke dem alle.

Kædedirektør Mark Nielsen overværer testen og tager sig tid til et hurtigt interview og en rundvisning med Dansk Handelsblad.

 

[caption id="attachment_71353" align="alignnone" width="2000"] Foto: Helle-Karin Helstrand[/caption]

Han glæder sig.

- Det betyder enormt meget for os at vi endelig kan åbne i Randers. Det er flere end 30 år siden, vi bød ind med Bilka i Randers. Dengang valgte kommunalbestyrelsen Coops daværende hypermarkedskæde Obs, siger Mark Nielsen.

Sidste gang Salling Group åbnede en Bilka var i Hillerød for seks år siden. Den rykkede også ind i lokaler, hvor der tidligere har stået både Obs og Kvickly over døren.

Siden har Salling Group været meget tæt på at få tilladelse til at bygge et Bilka-varehus i Randers, men det blev hindret med en ny planlov i 2013 – lige før tilladelsen faldt fra kommunalbestyrelsen.

Obs var i mellemtiden blevet konverteret til en Kvickly, og i efteråret smed Coop håndklædet i ringen og overlod ved årsskiftet lejemålet i Randers Storcenter til Salling Group og Bilka.

Bilka i mellemstørrelse

Nu er Bilka klar til at åbne varehuset med et salgsareal på 8.400 kvm., hvilket er 1800 kvm. mere end Kvickly havde.

- Nogle kvadratmeter er bygget til, mens vi har lukket andre ned. Vi skal holde os inden for de eksisterende kvadratmeter. De nye kvadratmeter er produktionslokaler til slagtere og bagere, som vi er nødt til at have bagerst i varehuset, fortæller Mark Nielsen.

[caption id="attachment_71355" align="alignnone" width="2000"] Foto: Helle-Karin Helstrand[/caption]

De lukkede kvadratmeter er hovedsageligt på førstesalen, hvor der er kontorer og personalefaciliteter.

[caption id="attachment_71356" align="alignnone" width="2000"] Foto: Helle-Karin Helstrand[/caption]

- Det er lykkedes os at skabe et Bilka-varehus, som vi gerne vil have det. Det er i mellemstørrelsen i kæden, siger kædedirektøren.

De største er varehusene i Aarhus, Aalborg, Odense og Hundige, der har 15.000 kvm. salg.

- Da Randers er landets sjettestørste by, har en Bilka her potentiale til at sælge som den bedste tredjedel af vores varehuse. Men vi har kun budgetteret med, at det skal ligge i mellemklassen, siger Mark Nielsen.

[caption id="attachment_71357" align="alignnone" width="2000"] Foto: Helle-Karin Helstrand[/caption]

Han ved fra forespørgsler om kundernes postnumre, når de har handlet i Bilka i Tilst ved Aarhus, at en del af dem kommer fra Randers-området.

- Selvfølgelig vil Tilst miste kunder, derfor har vi reduceret Tilsts omsætning i budgettet med 7-8 pct., siger Mark Nielsen.

Han vil ikke sætte tal på kædens eller varehusenes omsætning, men ifølge DH's skøn ligger gennemsnittet for et Bilka-varehus omkring 700 mio. kr.

Nye universer med vækstpotentiale

Det nye varehus er bygget op efter Bilka Future-modellen, som langt de fleste af kædens varehuse efterhånden er. Det betyder, at 60 pct. af pladsen går til dagligvarer, 10 pct. til tekstil, og de sidste 30 pct. til andre nonfood-varer.

Som en del af Bilka Future er der tydeligt skiltning med meterhøje bogstaver over reolerne. Mange varer i samme kategori er samlet i universer, der får en Bilka til minde lidt om et storcenter med mange små butikker. Hvert univers har sit udtryk. Således er det også i Randers.

[caption id="attachment_71358" align="alignnone" width="2000"] Foto: Helle-Karin Helstrand[/caption]

Men der er kommet helt nye universer til i Randers.

- Vi har samlet sportsnutrition og helsekost i en afdeling, for det er et kæmpe vækstområde. Og ligesom vi i kolonialafdelingen har samlet fri-for-varerne, har vi også gjort det i afdelingen med rengøringsmidler. Det er også et vækstområde, der nu har fået sit eget univers, fortæller Mark Nielsen.

[caption id="attachment_71359" align="alignnone" width="2000"] Foto: Helle-Karin Helstrand[/caption]

Han glæder sig også over, at det er lykkedes at skabe et udendørs plantecenter.

- Det ligger mellem to bygninger og var tidligere parkeringsplads, men i tidernes morgen har det også været plantecenter i Obs, fortæller han.

[caption id="attachment_71360" align="alignnone" width="2000"] Foto: Helle-Karin Helstrand[/caption]

 

Varechefen har 32 års erfaring i Salling Group

[caption id="attachment_71351" align="alignnone" width="2000"] Foto: Helle-Karin Helstrand[/caption]

Varehuschef i Bilka i Randers, Jan Møller, er 57 år og har arbejdet i Dansk Supermarked, nu Salling Group, siden 1986.

Han har 25 års erfaring som varehuschef i Føtex og har også været varehuschef i Bilka i Herning. Derudover har han erfaring fra koncernens hovedkontor – dels som sortimentschef i Føtex, dels som ansvarlig for koordinering af tilbudsaviserne i de tre kæder i salgsafdelingen.

- Jeg glæder mig helt vildt til at åbne butikken. Det har vi arbejdet hen mod i måneder, siger Jan Møller, der blev ansat i Randers 1. april.

Som sin vigtigste opgave ser han at få hele teamet til at fungere med respekt for hinanden.

- Det er vigtigt at holde roen og kursen, så vi kommer til at fungerer godt sammen i teamet og viser hinanden respekt. Det vil smitte af på kundernes oplevelse i varehuset siger han.

Jan Møller forventer, at det varer et halvt års tid, inden Bilka i Randers er inde i en hverdagsgænge – både hvad angår personale og kunder.

 

Bilka i Randers:

Ligger i Randers Storcenter og er kædens varehus nr. 19

Salgsareal: 8.400 kvm.

Ansatte: 420

I forbindelse med Bilka er også Carl’s Jr., der åbnede inden sommerferien

I Bilka er også en sushibar, Sushi Daily

Varehuset har i alt 29 kasser – inkl. selvscanningskasser

Opdateret 10. nov 2020