For Salling Group sker det hvert tiende år: Indenfor et lille halvt år kan markedslederen med base i Aarhus fejre ikke færre end tre runde fødselsdage for de kæder, hvor danskerne sammenlagt lægger godt en tredjedel af deres daglige indkøbskroner.

Bilka lægger i år ud med sit 50 års-jubilæum 7. oktober, og snart følger Føtex, hvis første butik åbnede centralt i hjembyen Aarhus 17. november 1960. Det er lige ved at være 60 år siden. Til næste år bliver det discountkæden Nettos tur med en 40 års ”fødselsdag” 1. april. Lægger man de to øvrige Netto-lande, Polen og Tyskland, til, bliver det til en hel håndfuld fejringer indenfor et lille års tid - med 30 år i Tyskland og 25 år i Polen her i eftersommeren.

Set i et tilbageblik blev fundamentet for Salling Groups position som markedsleder indenfor dagligvarer altså lagt over en forholdsvis kort årrække. Den begyndte i 1960, da Aarhus’ stormagasin-mogul Herman Salling begyndte at sælge fødevarer i større stil i det første Føtex-varehus i Guldsmedgade, og allerede to årtier senere havde Salling fundet grundformlen for sit tredje konkurrencedygtige butiksformat, discountkæden Netto.

Mursten blev til milliarder

Siden da har det groft sagt kun handlet om at ekspandere, udbygge og opdatere de tre formater. Men det er nok en del lettere at skrive end at føre ud i praksis. I en branche, hvor butikker af gode, gammeldags mursten stadig dominerer markedet, indtager Salling Group alligevel en særstilling.

Med et samlet salgsareal ifølge Retail Institute Scandinavia på 752.000 kvm. i 2018 havde Salling på det tidspunkt lidt færre butiks-kvadratmeter end rivalen Coop. Men tallet er vokset siden. Salling Groups kæder Føtex - og naturligvis især Bilka - har langt de største butikker, og Salling adskiller sig desuden fra flertallet af konkurrenterne ved selv at eje hovedparten af butikkerne, omkring 75 pct.

Ejerskabet giver koncernen en sikker lejeindtægt på den gode side af milliarden hvert år. Men strategien med at beholde kontrollen med ejerskabet af de fysiske butikker ser der ikke ud til at være pillet ved.

De mange mursten gav også eneejeren siden 2017, Salling Fondene, en sjælden set mulighed for at finansiere det store ”tilbagekøb” af aktier fra den daværende majoritetsejer, A. P. Møller-Mærsk. Ud over tømningen af en pengetank af dimensioner via en rekordhøj udbyttebetaling på godt 17 mia. kr. blev realkredit-belåning af ejendommene et centralt finansierings- instrument i den gigantiske handel, der sendte Mærsks 68 pct. af aktierne tilbage til Aarhus.

Først i de allerseneste år, hvor skræmmebilledet over alle i en skærpet international konkurrence, onlinegiganten Amazon, rykker meget tæt på med et nordisk brohoved i nabolandet Sverige, er Salling Group for alvor ved at løsne sit faste greb om murstenene og sætter tryk på e-handelen, også på fødevarerne.

Bilka-retssager

Gennem årene har især Bilkas etableringer været genstand for konflikter, siden planloven fra 1990’erne begrænsede de største butiksbyggerier i udkanten af byerne. En række planlovs-forkæmpere med købmændene i DSK som de mest aktive har givet nye Bilka-projekter kamp til stregen.

Historisk set har der - før e-handel blev en betydelig faktor - ikke eksisteret større trusler mod mindre dagligvarebutikker i miles omkreds end et lavprisvarehus med Bilka- navnet på.

En del af tvisterne er endt i retten, fordi modstanderne har fundet etableringerne alt for kreative til at holde sig indenfor lovgivningen. Bilka’erne i Horsens og i Field’s på Amager har nok ført til de mest omstridte og langvarige sager.

Men de ligger der endnu. Og andre Bilka’er består af to principielt adskilte butikker under samme tag - med hver sin kasselinje for at holde fødevare-delen nede under planlovens grænse for butiksstørrelser. I Randers blev en mangeårig kamp om en Bilka-etablering opløst, da Bilka sidste år kunne rykke ind i center, hvor en af Coops sidste store Kvickly’er havde holdt til.

Det var ikke første gang, at Bilka tog over efter et af Coops gamle hypermarked-forsøg. Det samme var sket i Hillerød nogle år før.