Netto til kamp mod ensomheden
Ensomhed er ifølge Den Nationale Sundhedsprofil et stigende problem i Danmark.
Ensommen rammer bredt i befolkningen, fra velfungerende unge på videregående uddannelser over kvinder til ældre mænd.
Nu vil et nyt madprojekt "Mad skal spises - sammen" tage kampen op med den nye folkesygdom og skabe flere lokale madfælleskaber, hvor danskerne kan mødes på tværs af generationer, indkomstgrupper og køn, og spise sammen og skabe nye relationer.
Bag initiativet står FødevareBanken med hjælp fra Netto, der mener, at spise et godt måltid mad sammen kan være løsningen på mange udfordringer.
- Vi kører mad ud til udsatte danskere hver eneste dag og vi ved, hvor meget mad betyder for, at skabe et fællesskab og samle folk, der måske kan have svært ved at finde overskud til at mødes. Den samlende kraft, der findes i måltiden skal vi have ud at leve meget mere i vores lokalsamfund, siger Karen-Inger Thorsen, adm. direktør i FødevareBanken.