Netto tester scan og betal med mobilen

Salling Group 9. maj 2019 -
This describes the image
|| Foto: Netto||Kunden forlader butikken gennem et gate med hjælp fra en QR-kode. Kontakt til personalet er ikke nødvendigt

"Så er det muligt at prøve Nettos nye Scan & Go i fem butikker i Århus. Det er virkelig nemt. Scan varer med din mobil, putte varen i din pose, gå til betaling på din mobil, swipe til højre, så får du en QR-kode, og den scanner du bare ved Scan & Go udgangsgaten. Så slipper du uden om køen? Det har aldrig været sjovere at handle."

Sådan lyder det på LinkedIn fra Michael Urup Welander Salvesen, der er inventarmontør i Netto, Salling Group.

Nettos landedirektør Brian Seemann fortæller, at Netto har afprøvet muligheden i én butik i Aarhus i en periode, og nu skal det testes i yderligere fire Aarhus-butikker.

- Det kan lyde meget interessant på papiret, at man kan scanne med mobilen. Men brugeroplevelsen er det afgørende. Det er den, vi tester. Kunderne skal tænke wouv. Derfor tester vi i fem forskellige butikker med forskellige kundetyper, siger Brian Seemann.

Kunderne skal benytte en app og scanne varerne løbende. Med en QR-kode betales ved udgangen.

[caption id="attachment_78902" align="aligncenter" width="696"] Kunden forlader butikken gennem et gate med hjælp fra en QR-kode. Kontakt til personalet er ikke nødvendigt[/caption]

Coop har allerede indført mobil-scanning i sin discountkæde Fakta og implementerer muligheden i resten af koncernens kæder.

 

Opdateret 10. nov 2020