Netto sætter tryk på ekspansionen

Salling Group 5. feb 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Dansk Supermarkeds discountkæde Netto sætter nu endnu mere fart på sin ekspansion på et tidspunkt, hvor konkurrenter lukker butikker.

Ifølge en pressemeddelelse vil Netto alene i år åbne mindst 15 nye butikker og flytte og ombygge ca. 20, "mens et tilsvarende antal gennemgår en større renovering". Til sammen giver det omkring 50 spritnye butikker i landets suverænt største kæde.

- De seneste år har Netto oplevet vækst i markedsandele og antal kunder. Vi havde et forrygende salg omkring jul og nytår, og vi kan se på tallene, at vi har båret de positive tendenser med ind i begyndelsen af det nye år, så der er bestemt grundlag for de mange nye butikker, siger den danske landedirektør i Netto, Brian Seemann.

Også i 2016 og 2017 venter Netto at fortsætte opgraderingen af sit butiksnet.

Det er kun få dage siden, at Kiwi og Fakta varslede til sammen 26 lukninger.

Opdateret 10. nov 2020