Netto-partnerskaber med kort levetid

Salling Group 8. jul 2016 -
This describes the image
Nettos svenske eventyr begyndte i et samarbejde med ICA. Siden 27 har Dansk Supermarked været eneejer. ArkivFoto: Netto

Det er nemmest at være bagklog.

For den britiske detailanalysevirksomhed ResearchFarm kom nyheden om, at Netto bliver lukket ned i England angiveligt ikke som en overraskelse, fordi "discountere trives kun, når de bliver drevet som selvstændige enheder, sådan som alle de franske eksempler og til en vis grad også de tyske eksempler viser".

Dansk Supermarkeds Netto-partner, britiske Sainsbury's, havde som landets næststørste dagligvarevirksomhed helt sikkert også andre interesser i markedet end at få fart i en discountkæde.

Og her i foråret købte Sainsbury's desuden Argos, en onlinegigant indenfor nonfood, i en handel til 1,4 mia. pund, svarende til 12,5 mia. kr. Det kræver ressourcer at få integreret sådan et opkøb.

Skilsmisse fra ICA

Det havarerede britiske joint venture er imidlertid ikke det første af sin art. Det har tidligere været vejen ind i Tyskland og i Sverige i 2002, hvor Dansk Supermarked til at begynde med gik i samarbejde med markedsleder ICA.

Det holdt dog kun til 2007, hvor Dansk Supermarked købte ICA ud, og parterne efter "skilsmissen" delte boet, så Netto måtte slippe 21 af sine butikker i Stockholms-området og det tilgrænsende og tæt befolkede område, Mälardalen.

Det viste sig at være for svært i længden, at få de to ejeres interesser til at mødes, når ICA også skulle varetage sine egne kæders interesser, hvor butikkerne i stort omfang drives af selvstændige købmænd.

I Dansk Supermarked dømmer man dog ikke joint venture-modellen ude.

- Vi havde næppe fået tilstrækkelig gang i Netto i Tyskland uden vores joint venture med Spar, og vi kunne ikke i samme omfang etablere os i Sverige uden samarbejdet med ICA, siger Mads Hvitved Grand, som er kommunikationsdirektør i Dansk Supermarked.

Opdateret 10. nov 2020