Netto løber med vestjysk millionplacering
-
Discountkæden Netto har købt central placering i vestjyske by Blåvand. Kæden forvente at kunne slå dørene op i løbet af 2022
Borgere og turister i Blåvand på den jyske vestkyst kan i 2022 se frem til, at endnu en indkøbsmulighed slår dørene op. Salling Groups discountkæde Netto har købt en af byens bedste placeringer for et større millionbeløb.
Det skriver Jydskevestkysten.
- Der findes stort set ikke bedre grund i Blåvand. Alle kommer forbi, siger Carsten Hadsbjerg, udviklingsdirektør i Salling Group om placeringen på Blåvandvej, som er et af byens mest trafikerede kryds og knudepunkter. Den relativt lange opførelsestid begrunder han med, at man er i dialog med kommunen om den bedste udformning af butikken med tanke på, at Blåvand i disse år har gang i et større løft af midtbyen.
Salling Group ønsker ikke at oplyse købsprisen, men Jydskevestkysten erfarer, at den tidligere ejer, tyske Martin Stolz, har modtager bud på langt over ti millioner kroner for grunden fra anden side.
Dagrofa sidder i skrivende stund på dagligvaremarkedet i byen i form af en Meny og Spar, som byens to dagligvarebutikker.