Netto har appetit på op imod 600 butikker

Salling Group 11. aug 2017 -
This describes the image
Står det til adm. direktør i Dansk Supermarked, Per Bank, kommer Netto op på 55-6 butikker i Danmark. Foto: John Ehbrecht
Skrevet af: Søren Tougaard

Netto har fuld fart med at åbne 32 nye butikker op over hele landet, der før husede Kiwi-butikker.

3-4 nye butikker bliver det for tiden til om ugen, og med de seneste åbninger i går i Hvidovre og på Kridthøj Torv i Aarhus-forstaden Højbjerg er Netto nu oppe på 463 butikker i Danmark.

De 32 butikker bliver Netto færdige med at konvertere til november. Herudover følger de planlagte Kiwi-projekter, der først åbner næste år.

Det betyder samlet set, at Netto runder 500 butikker herhjemme i løbet af 2018.

Mætningspunktet for Netto er dog slet ikke nået med de 500 butikker, mener Per Bank, adm. direktør i Dansk Supermarked.

- Derudover vil der være 50-100 rigtig gode placeringer, som vil være oplagte for Netto, sagde han til Århus Stiftstidende i forbindelse med butiksåbningen på Kridthøj Torv.

Til sammenligning har Fakta ca. 400 butikker, mens Rema 1000 forventer at runde 300 butikker inden årets udgang.

Opdateret 10. nov 2020