Netto begrænser kundemængden i nogle butikker
Da statsminister Mette Frederiksen (S) tog de første skridt til at lukke Danmark, stormede danskerne til supermarkeder og discountbutikker for at hamstre varer.
I mangle butikker stod kunder skulder ved skulder i kø i meget lang tid.
Skulle det opstå en lignende situation igen, vil nogle butikker skulle lukke døren for en del af kunderne. Som et led i at tvinge danskerne til at holde afstand er der nemlig sat begrænsning på, hvor mange mennesker der må være i en butik - afhængig af størrelsen.
Netto har nu sat skilte op på butiksdøren til nogle af kædens butikker: "Denne butik er godkendt til at have max. 150 kunder i butikken af gangen".
Det fremgår af et opslag på LinkedIn, hvor Michael Løve, direktør for Netto, i en video fortæller om alle kædens tiltag i forbindelse med corona-epidemien.
Der skal være minimum fire kvm. per kunde i en butik, siger de nye corona-regler.
Læs også: Håndvaske og god plads til kunderne er nye krav til butikkerne