Er der nogen som helst sammenhæng mellem danske kunders indkøbsoplevelser i dagligvarebutikkerne - og de digitale overvågningsmuligheder, som techgiganter som Amazon, Google og andre lokker sagesløse forbrugere ind i?

Ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng her og nu.

Men grænserne for, hvad der er relevant for dagligvarebranchens folk, rykker sig hele tiden. I dag er det måske en relativt snæver skare, der følger både de danske kæders popularitets-scorer og global digital detailhandel lige interesseret.

Men jeg vil i al stilfærdighed opfordre til, at endnu flere begynder at forholde sig aktivt til, hvad det er, tech-kolosserne Amazon, Alibaba med flere foretager sig ude i den store verden.

For de kommer til os med hele arsenalet af smarte, afhængighedsskabende forretningsmodeller og teknologier - før eller siden.

På nogle områder er de her allerede, selv om Amazons længe rygtede indtog på det danske marked stadig lader vente på sig.

I ugens indsigt har vi blandt andet samlet nogle aktuelle indtryk fra årets e-handelskonference, arrangeret af brancheorganisationen FDIH, og fra Amazon-land i New York. Og der er noget skræmmende over den måde, techgiganterne omfavner os alle sammen på - fra flere og flere sider.

Formentlig helt tilfældigt har jeg næsten samtidig haft en lidt irriterende oplevelse i mit private forbrug. Jeg kan godt lide sport, så jeg har et abonnement på TV2 Sport. For nylig opdagede jeg pludselig, at jeg ikke bare kunne gå ind på TV2s Play-app, som jeg plejer, men i stedet blev sendt ind på en side, hvor jeg skulle logge ind på min Google-konto. Og der var ingen vej udenom.

Der måtte jeg så erkende, at jeg trods en voksende skepsis over for Google & Co. kan blive tvunget længere ind i spindet, hvor de følger mig overalt.

Paranoia? Ja da.

Det er jo bare en lille ting, en teknikalitet. Men jeg kan ikke lide det samlede billede, der tegner sig. En anden vægtig grund til at følge med i, hvad der sker langt væk fra ens egen hverdag, er at de største internationale trends har det med bryde igennem herhjemme på et tidspunkt. Og bare fordi nogle af de trends, som vi går og venter på, er meget længe om at tage fart, er det ikke det samme, som at de holder sig væk - eller går i sig selv.

Tag nu bare convenience-begrebet. Alle, der havde besøgt storbyer, som London, Amsterdam og New York, for 20 år siden, kunne se, hvor meget tilberedt mad fyldte i butikkerne allerede dengang. Og det blev helt naturligt spået, at convenience også ville blive stort her. Alligevel skete der ikke meget de næste 10- 15 år. Men så bragede det pludselig igennem, og dagligvarekæderne fik travlt med at komme på omgangshøjde med bølgen.

Ét sted, hvor jeg føler mig ret sikker på, at der bliver fulgt godt med i, hvad der sker uden for landet grænser, er på topchef-kontoret hos Rema 1000 i Horsens. Kædens adm. direktør Henrik Burkal har indgået i en detailhandels-strategigruppe under World Economic Forum. Jeg skal ikke sige, om der her er en direkte sammenhæng, men i dagbladet BT blev Rema i hvert fald udråbt til "Danmarks bedste supermarkedskæde" på baggrund af en ny forbrugerundersøgelse fra Loyalty Group.

Den omtaler vi også i dette blad. Det er fjerde år i træk, at Rema scorer højest - og det forklarer, hvordan kædens markedsandel over en forholdsvis kort årrække er vokset til tæt på halvdelen af hele Salling Groups.

Dermed nærmer Rema sig Nettos markedsleder-position, og man forstår, at Netto har travlt med at bygge butikkerne om til det mere appetitlige og mindre rodede 3.0-koncept. Netto nærmer sig bunden i Loyalty Groups undersøgelse, og typisk kan kunders billeder af, hvordan en given kæde leverer, sagtens være af gammel dato - eller baseret på særligt uheldige oplevelser. Grundlæggende tager det altså længere tid at reparere på et forsømt image, end det tager at ødelægge det. Spørg bare Fakta eller Aldi.