Lys idé: Salling Groups varehuse genbruger tonsvis af lamper

Salling Group 9. jan 2023 -
This describes the image
Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen
  • 40.000 lamper er i Bilka og Føtex blevet genanvendt i stedet for at ryge i skraldespanden

Der er dobbeltgevinst, når Salling Groups varehuse Bilka og Føtex genbruger LED-lamper, der ellers ville været blevet kasseret. 

Tidligere blev lamperne kasseret, men sammen med lysleverandør SJOC Retail har Salling Group fundet en metode, som gør, at det kan lade sig gøre at genbruge lamperne. De brugte pærer bliver udstyret med en ny LED-chip.

This describes the image

Alene udskiftningen til ny LED har halveret energiforbruget til spots i de to varehuse. Samtidig skal der ikke bruges nye ressourcer på andet plastik, aluminium og kobber. Til sammen har de to kæder genbrugt mere end 60 tons lamper. 

Føtex udskifter næsten 24.000 lamper, hvilket svarer til en årlig el-besparelse på knap tre mio. kWh og CO2e-besparelse på 1.066 tons.  Bilka-varehusene udskifter næsten 16.000 lamper, hvilket svarer til en årlig el-besparelse på 1,8 mio. kWh og en CO2e-besparelse på 685 tons.  

- Så stor en energibesparelse er med til at forbedre vores CO2-regnskab. Butikkerne ser derudover også nyere og mere skarpe ud, så det er ren win-win, siger Martin Brix Kortegaard, Energy Manager i Salling Group.  

I en pressemeddelelse fra koncernen udtrykker CSR-direktør i Salling Group, Henrik Vinther Olesen, glæde over initiativet: - Vi har fokus på at implementere energibesparelser og sænke vores CO2e-aftryk så meget som overhovedet muligt.
 

Opdateret 10. jan 2023