Lukkeloven har forlænget små butikkers liv

Salling Group 4. jun 2020 - 4 min læsetid
This describes the image

Det er mindre end to måneder siden, at en udløber af coronakrisen gav nyt liv til en debat om lukkeloven, som der ellers har været relativt ro i nogle år.

Men da Salling Groups topchef Per Bank sidst i marts lancerede en ide om at suspendere loven midlertidigt i påsken, var det slut med en kortvarig krise-forbrødring i en samlet dagligvarehandel.

I et kompromis fik dagligvarebutikker med en omsætning over 34,9 mio. kr. undtagelsesvis lov til at åbne to af de fire helligdage i påsken, som de små butikker ellers har haft for sig selv - også i den seneste udgave af lukkeloven fra 2012.

Banks forslag om at lade de store butikker holde ekstraordinært åbent var begrundet med sundhedshensyn - at det mindskede risikoen for coronasmitte.

Handels-monopol i tre dage

Men for mange små butikker stod livet på spil på en anden måde. De 13,5 dage om året, hvor de under normale omstændigheder slipper for konkurrencen fra større rivaler, er omsætningsmæssige højdepunkter af stor betydning for årets resultat - og på længere sigt for deres fortsatte eksistens.

For hver gang loven er blevet liberaliseret, har det kostet små butikker livet. Senest efter ændringer i 2000 og efter 2012. Men foreløbig er presset på de sidste rester af lukkeloven drevet over for denne gang.

Netop i disse dage har de små butikker haft markedet helt for sig selv i et omfang, der kommer på højde med jul og påske. Og det har ingen pillet ved. Pinsen og grundlovsdag er landet på sådan en måde i år, at lukkeloven i de seks dage fra 31. maj til og med 5. juni gav de små butikker hele tre dage uden konkurrence fra de store.

Med mulighed (og risiko) for mange kunder på få kvadratmeter.

Støtte til de små

Lukkeloven har rødder i en historisk regulering af handelen, der går meget langt tilbage i tiden, men det er først fra 1908, at den får fokus på butikkernes åbningstider, fremgår det af en tidslinje, som DR lavede tilbage i 2000, da lukkeloven blev ændret.

Grundlæggende var 1908-loven på nogle måder endnu mere fri, end den lov, vi har haft siden 2012. Der skulle butikkerne bare være lukket fra midnat til fire om morgenen! Men fra 1. verdenskrig - for over 100 år siden - kom der langt flere restriktioner til, og de forsvandt ikke igen efter krigen.

Vi skal imidlertid helt frem til 1995, før lukkeloven tager form af beskyttelse af de mindste dagligvarebutikker på den måde, vi kender nu, hvor de små under en bestemt omsætningsgrænse frit kan holde åbent, når deres store konkurrenter ikke må.

Politisk har lukkeloven i de sidste årtier været en slagmark mellem de kræfter, der ikke kan få liberalisering nok - og dem, der ønsker at bremse den strukturelle udvikling, hvor landsbyens sidste butik forsvinder. Kampen for at tilgodese udkants-Danmark.

Havari i Fakta

Nogle branchefolk, der har alderen til at kunne huske ældre versioner af loven, drømmer sig stadig tilbage til de tidligere udgaver. Det gælder f.eks. den afgående mangeårige formand for Nærbutikkernes Landsforening NBL, Torben Petersen, i sit afskedsbudskab i foreningens NB-bladet:

- Man må jo bare sige, at det var bedre tider for de små kiosker og forretninger dengang. Det var inden, lukkeloven blev lavet om. Dengang var det altså i kioskerne, man kunne hente sine ekstraindkøb, sine cigaretter og sin sodavand, når der var åbent om aftenen, siger han til NB-Bladet.

Torben Petersen refererer til 1995-loven, hvor butikker med omsætninger på ca. 15 mio. og opefter kun måtte være åbne til 20 på hverdagsaftener, 17 om lørdagen og slet ikke på søn- og helligdage.

Men siden dengang er konkurrencen blevet ikke så friere. Lidt i 2000, hvor store butikker fik fire søndage at jonglere med, og meget mere i 2012, hvor den eksisterende udgave af lukkeloven kom til. Sammen med smalhalsen i kølvandet på finanskrisen satte den fart i et udskilningsløb, hvor der ifølge statistikker fra Retail Institute Scandinavia er blevet 83 færre små supermarkeder, godt 200 færre nærbutikker og forsvundet tæt på 400 kiosker siden 2012.

Men ikke nok med det. Den liberaliserede lukkelov i 2012 forvandlede - sammen med en overmodig ekspansionsstrategi og et forsømt koncept - Fakta fra at være den bedst indtjenende af Coops kæder til noget af en møllesten om halsen med en række af massive underskud.

Først sidste år kom der igen plus på bundlinjen efter en langvarig massiv indsats. Det korte af det lange var, at Fakta levede højt på at kunne holde åbent alle ugens dage, hvor mange konkurrenter måtte lukke de fleste søndage.

Opdateret 10. nov 2020