Landsretten reducerer Salling Groups erstatning i kopisag
300.000 kr. - så meget skal Salling Group betale for at have solgt en hængepotte, en vase og krukke i Netto. Det skriver Finans.
Produkterne skulle efter sigende ligne keramikeren Anne Blacks design.
Dommen er afsagt af Østre Landsret, efter at Salling Group havde anket en dom fra Sø- og Landsretten, der tilkendte Anne Black en erstatning på 1,5 millioner kroner.
Retten mente, at Nettos salg har skadet Anne Blacks brand og salg.
Salling Group ankede med håb om frifindelse.
– Afgørelsen stiller alle butikker, der sælger brugskunst, i en meget vanskelig situation, hvis man kan blive dømt for at sælge en hvid, cylinderformet vase. Vi havde af hensyn til alle parter et oprigtigt ønske om at få sat et punktum i sagen i dag, fordi den har kørt så længe men ser desværre ingen anden løsning end at anke afgørelsen, sagde Michael Løve, adm. direktør i Netto Internationa, efter den første afgørelse.
Anne Black har tidligere afvist at indgå et forlig med Netto og Ronald A/S i sagen.