Kunder glemmer at spritte hænder inden indkøb

Salling Group 26. maj 2020 -
This describes the image
Arkivoto: Kristoffer Veggerby

En ganske uvidenskabelig undersøgelse, som B.T. har foretaget, viser, at de danske forbrugere tager håndhygiejnen ganske afslappet, når de går på indkøb.

Avisen besøgte to supermarkeder en Super-Brugsen og en Føtex på Nørrebro i København og registrerede, hvor mange der brugte håndsprit, inden de tog en indkøbsvogn og bevægede sig ind i butikken.

I SuperBrugsen afprittede blot 20 ud af 100 kunder hænderne i den synligt placerede spritdispenser lige ved indgangen til butikken. I Føtex gjaldt det 31 ud af 100, skriver avisen.

Resten gik direkte ind i butikken uden at følge følge myndighedernes corona-anbefalinger.

Avisen har ikke spurgt kunderne, hvorvidt de har deres egen håndsprit i tasken, men Cecilia Hemmingsen, 23 år, sagde i forbindelse med sit indkøb:

»Man begynder at falde ind i sine gamle vaner nu. Det begynder på en eller anden måde at føles overflødigt, men det er det jo ikke. Man burde jo gøre det, nu hvor det hele begynder at genåbne.«

Opdateret 10. nov 2020