Kritik af Venstres planlovsforslag

Salling Group 10. feb 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Venstres forslag om at ændre planloven og give mulighed for flere stor dagligvarebutikker i landdistrikterne kritiseres nu af De Samvirkende Købmænd, der henviser til stor modstand fra 48 interesseorganisationer.

- Venstres forslag om en liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser er ødelæggende - ikke bare på længere sigt, men også her og nu, hvor alene forslaget sætter moderniseringer i stå og gør det endnu vanskeligere for selvstændige forretningsdrivende i Udkantsdanmark at låne til udvidelser, siger adm. direktør i DSK, John Wagner, i en pressemeddelelse.

Han håber, at De Konservative og Dansk Folkeparti vil afvise Venstres forslag, som detailhandelseksperter forudser vil skabe øget koncentration af detailhandlen omkring de største byer.

- De fire-fem nye hypermarkeder, som Bilka gerne vil have, vil flytte en omsætning på tre-fem mia. kr. fra eksisterende butikker i bymidterne og i landdistrikterne, hvad der rigtig mange steder vil medføre en ødelæggende butiksdød til stor skade for bosætning og huspriser i Udkantsdanmark, siger John Wagner.

I marts 2014 opfordrede 48 organsationer regeringen og Folketinget til at fastholde planlovens detailhandelsbestemmelser.

Foto: Lars Skaaning

Opdateret 10. nov 2020