Trykfejl, forglemmelser, ændrede regler og floromvundne beskrivelser af produkters egenskaber er alle ting, som i værste fald kan resultere i, at en vare bliver kaldt tilbage eller slet ikke når at lande på hylden.

Det fortæller Carina Jensen, kvalitetsdirektør i Salling Group, til Dansk Handelsblad på bagkant af koncernens tredje mærkningskonference, som blev afholdt i slutningen af februar på hovedkontoret i Årslev uden for Aarhus.

Her var et par hundrede repræsentanter fra virksomhedens leverandører samlet for at høre oplæg om korrekt mærkning af fødevarer, årsager til sygdomsudbrud og tilbagekaldelser og hvordan man i fremtiden lever op til den nye EU-forordning om oprindelseslande.

Komplicerede regler

Ifølge Carina Jensen handler konferencen om at klæde leverandørerne på, så fejl tages i opløbet i stedet for at resultere i tilbagekaldelser.

- Det er forståeligt, at leverandørerne fra tid til anden kan have svært ved at mærke korrekt. Reglerne er ufatteligt komplekse og til tider svære at forstå. Det er oplagt, at vi som stor, dansk detailkoncern tager det ansvar på os og deler ud af viden og ressourcer - også med tanke på vores mange private label-aftaler. Kan vi hjælpe især de mindre leverandører med at undgå fejl, så kommer det positivt tilbage, siger hun.

Fødevarestyrelsen havde i 2019 130 tilbagekaldelser, hvilket er markant færre end de 175 i 2018.

Ifølge Carina Jensen havde Salling Group i 2019 et stykke over 100 unikke tilbagetrækninger, hvoraf nogle tegnede sig for mere end én runde.

Hun understreger dog, at tilbagetrækninger dækker over alt fra Fødevarestyrelsens generelle tilbagekaldelser til Salling Groups egen kvalitetskontrol, som opdager eksempelvis fejltryk på en varedeklaration.

Pointen er dog, at selvom Salling Group lægger et stort arbejde i at uddanne leverandører og kontrollere produkter før de når butikkerne, så sker der fejl.

- Det er yderst sjældent, at vi kasserer varer på grund af kvalitet – og hvis vi kan så vil vi hellere sende varerne til initiativer som Wefood, som kan sælge den videre. I sidste ende handler det om at opretholde så fintmasket et net så muligt, så de få tilfælde, hvor fødevaresikkerheden er i spil, opfanges og bremses, før de når forbrugerne, siger hun.

Et spørgsmål om fortolkning

Fra 1. april træder EU’s nye forordning om mærkning af primære ingrediensers oprindelsesland i kraft.

Derfor var et af dagens oplæg dedikeret til at forklare, hvordan producenter overholder de kommende regler, når man mærker et produkt med oprindelseslandet.

Som eksempel nævner Lotte Kirk, Salling Groups mærkningsspecialist, kakaobønner fra Afrika: Hvis de fragtes til eksempelvis Holland og laves til kakaopulver, har de ifølge reglerne undergået så markant en produktionsproces, at de regnes for et nyt produkt.

Derfor vil oprindelseslandet fremadrettet være Holland, lyder det.

Det kan på sin vis virke ulogisk, og netop sådanne regler, og hvordan de tolkes, kan skabe problemer for leverandørerne, lyder det fra Carina Jensen.

- Vi har jo deciderede mærkningsspecialister i huset, som holder styr på dette for os – men det er langt fra alle, for ikke at sige de færreste, leverandører, som har det, forklarer hun og fortsætter:

- Reglerne er uhyre komplicerede og vi sparer i sidste ende også vores egen forretning for en masse besvær, hvis vi kan være med til at uddanne leverandørkæden. Og i sidste ende handler det jo om, at vi gør vores yderste for at kunderne får sikre produkter og det de betaler for.