Kopianklage får Salling Group til at trække t-shirts tilbage

Salling Group 20. jun 2019 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand
Skrevet af: Søren Tougaard

For to uger siden tabte Netto en kopi-sag i Sø- og Handelsretten til designeren Anne Black, som Netto efterfølgende har anket.

Netto anker kæmpe-erstatning i kopi-sag

Og nu kan Salling Group forvente at få en ny sag om krænkelse af ophavsretten på nakken.

Det er iværksætterne bag plakatfirmaet Citatplakat.dk, Kasper Laursen og Oliver Hansen, der mener, at Salling Group har krænket ophavsretten ved blandt andet at sælge t-shirts med påtrykte ord, som iværksætterne står bag.

F.eks. en t-shirt med skriften "How do you due".

Afviser forlig

Anklagerne har fået Salling Group til at trække t-shirts tilbage fra Bilka, skriver Sjællandske.

- Vi ønsker på ingen måde at markedsføre eller sælge produkter, der udnytter andres rettigheder. Derfor undersøger vi også det eventuelle sammenfald mellem plakater og t-shirts, ligesom vi har rakt ud til Citatplakat for at indlede en dialog, som vi ser frem til, siger kommunikationskonsulent i Salling Group Maja Bakmand til avisen.

Iværksætterne er i kontakt med en advokat og siger, at de ikke ønsker at indgå forlig med Salling Group.

- Vi går hele vejen. Vi er nødt til at forsvare vores forretningsmodel og det løber løbsk, hvis vi lader os tryne. Alt for mange bakker ud af frygt for at skulle op imod en stor koncern, der har en hær af advokater i ryggen, siger Kasper Laursen til avisen.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?