Hvornår var det nu, det var?

Den populære gætteleg kan også bruges om detailhandlens udvikling i de seneste årtier, så lad os teste læsernes paratviden. Hvornår var det nu, det var, da Folketinget med den daværende socialdemokratiske miljøminister Svend Auken i spidsen fik ændret planloven og detailhandelsreglerne radikalt, så detailhandlen fik nej til at få flere butikscentre og hypermarkeder?

Alle taler i dag om onlinehandel med dagligvarer, men hvornår var det nu, det var, at den første danske dagligvarekæde gav kunderne mulighed for at købe varerne på nettet og få varerne bragt hjem?

Begejstringen for økologi blandt forbrugerne kender tilsyneladende ingen grænser, men hvornår var det nu, det var, at en supermarkedskæde først satte gang i økologibølgen?

Svaret på alle tre spørgsmål er, at det var i 1990’erne.

De tre begivenheder var på hver deres måde milepæle i historien om dansk dagligvarehandels udvikling. Planloven med den store betydning Udviklingen i dansk detailhandel med stadig flere butikscentre uden for bymidterne og flere hypermarkeder skabte i stigende omfang bekymrede miner i 1990’erne.

Udviklingen i detailhandlen var tydelig: færre butikker i byerne, og især dagligvarehandlen oplevede en stor tilbagegang. Til gengæld blev butikkerne større. Daværende miljøminister Svend Auken (1943-2009) og flere af Folketingets partier ønskede en tænkepause og et centerstop. Det kom med en kraftig opstramning af planloven i 1997. Politikerne, kommunerne og handlen skulle finde ud af, om detailhandlens investeringer var på vej til at trække livet ud af de mindre og mellemstore byer.

Jeg dækkede vedtagelsen af planloven i 1990’erne og kunne i en artikel bl.a. referere Svend Auken for at fastslå, at der ikke ville komme flere centre uden for byerne bortset fra centre, der allerede var planlagt. Der var også stop for flere hypermarkeder. Dermed kunne Salling Group - tidligere Dansk Supermarked - med sine Bilka-varehuse sætte sig på det, der reelt var et monopol inden for hypermarkeder.

Auken opfordrede detailhandlerne til at forbedre produktiviteten indenfor de eksisterende rammer. Butikkerne skulle sørge for en øget omsætning og især en forbedret indtjening i de butiksstørrelser, der var tilladt.

- For øvrigt tror jeg ikke, at der vil blive bygget så mange butikker i fremtiden. Det vil også være en fordel for handlen, at der ikke skal overinvesteres i detailhandlen, sagde han.

Siden 1997 er visse bestemmelser i planloven blevet revideret nogle gange, senest i 2017, hvor Folketinget dog fastholdt at forbyde flere hypermarkeder. Svend Aukens planlov førte dog til nogle store retssager mellem De Samvirkende Købmænd og de kommuner, der ikke forvaltede loven korrekt. Striden drejede sig bl.a. om lovligheden af Bilka i Horsens. De retssager er afsluttet, og i dag mangler kun én sag at finde sin afslutning - nemlig lovliggørelsen af Bilka i shoppingcentret Field’s.

Her er det dog Københavns Kommune og Naturklagenævnet, der strides i retten.

Købmanden, der var først med nethandel

I 1998 skete der en revolution i dagligvarehandlen. Købmand Niels Jørgen Soldbro åbnede de digitale døre til den fagre nye verden og blev med sin supermarkedskæde ISO Supermarked den første danske supermarkedskæde, som gav kunderne mulighed for at gøre indkøb på nettet og få varerne bragt hjem.

Det var lang tid, før nogen havde tænkt tanken om onlinesupermarkeder som Nemlig.com eller madkasser på abonnement. Men den københavnske købmand Niels Jørgen Soldbro var blevet inspireret af førende europæiske supermarkedskæder som Tesco i England og Ahold i Holland og ønskede nu også lige før årtusindskiftet at tilbyde nye smarte indkøbsmuligheder - i hvert fald for nogle af kunderne.

I første omgang fik kunder indenfor postnummer 2100 - København Ø og Hellerup - fordelen af at kunne bestille og få leveret varer via de elektroniske medier.

- Vi er inde i en spændende og utrolig voldsom udvikling, hvor kunderne bevæger sig fra en materiel holdning til en mere personorienteret holdning, og det giver mere plads til at sælge serviceydelser, sagde købmanden, da han præsenterede ISO’s handel på Internet, som det hed.

Ud af de 12.000 varenumre i et ISO Supermarked blev de 6.000 lagt ud på nettet. Det var først og fremmest de almindelige dagligvarer, inkl. ferskvarer, mens mange specialvarer som delikatesser blev udeladt.

ISO Supermarked fik ikke succes med sin onlineforretning. Niels Jørgen Soldbro var for tidligt ude, men der er ingen tvivl om, at købmandens næse for en god handel allerede i 1990’erne havde vejret fremtidens handel på nettet.

SuperBrugsen sparkede gang i økosalget

Økologi er i dag en af de mest fremtrædende forbrugertendenser i dagligvarehandlen. Men i slutningen af 1980’erne var efterspørgslen af økologiske fødevarer i Danmark meget lille. Det satte sit præg på landmændenes produktion. Der var kun få økologiske landsmænd, og produktionen af mælk var beskeden. Det var virkelig en niche i butikkernes sortiment.

Men det ændrede sig i 1993. I uge 29 lancerede SuperBrugsen en storstilet kampagne for økologi og satte samtidig priserne på økologiske fødevarer markant ned. Dermed var vejen lagt for den udvikling, der har gjort Danmark til et foregangsland indenfor økologi.

SuperBrugsen var dengang en ganske ny kæde, som blev etableret i 1991. Direktøren for FDB Handel hed Poul Erik Petersen, og han blev senere kendt som direktør for Metro Cash & Carry Danmark og mangeårig formand for Dansk Erhverv. Han var en driftig direktør og etablerede i sin FDB-tid bl.a. SuperBrugsen.

Kædens salg var imidlertid stagneret, og for at få kickstartet salget fandt kæden i 1993 på ideen om økologi på tilbudspriser. Prisnedsættelserne og den omfattende markedsføring af økologiske fødevarer i tilbudsaviser og annoncer bevirkede, at efterspørgslen steg markant efter både økologisk mælk og grøntsager. Det blev begyndelsen til en omfattende omlægning til økologi hos mælkeproducenterne.

Først omkring 10 år senere valgte discountsektoren at skærpe den økologiske profil. Kampen er nu benhård mellem alle kæderne om at have det største udvalg af økologiske fødevarer i butikkerne. I dag vurderer Økologisk Landsforening, at 13,3 pct. af det samlede fødevaresalg i Danmark i dag er økologisk. Det er verdensrekord - og salget af økologi fortsætter med at vokse med rekordfart.

Denmans detailhistorie:

Jeg begyndte at skrive om dagligvarehandlen i 1986 og har siden som redaktør af fagbladet DetailBladet fulgt udviklingen i dagligvarebranchen tæt. De seneste 11 år som journalist på Dansk Handelsblad. Jeg er blevet opfordret til at skrive om dagligvarehandlens udvikling i de fire årtier, som jeg oplevede de centrale begivenheder, og som jeg skrev om dem i avisen. Det er ikke en fyldestgørende historie om dagligvarebranchen, men punktnedslag i branchen siden 1980’erne, som på hver deres måde fik betydning for den videre udvikling – for indretningen af butikkerne, kampen mellem aktørerne og den digitale udvikling, som nu sætter dagsordenen.