Store dele af detailhandlen er modstandere af den nuværende planlov.

De opfordrer derfor erhvervsminister Simon Kollerup (S) til at arbejde for, at planlovens regler for detailhandel strammes op og rulles tilbage til de regler, der var gældende indtil 2017, da planloven blev liberaliseret.

Den nuværende planlov skal ifølge aftalen mellem de politiske partier bag loven evalueres inden den 1. juli 2020.

Derfor inviterede erhvervsministeren i slutningen af sidste år alle til at indsende forslag til fremtidens planlov. Den invitation har detailhandlen taget til sig.

Store og små organisationer og kæder har indsendt deres synspunkter om de fremtidige regler for detailhandlen.

Simon Kollerup er åben for kritik og forslag.

– Jeg ønsker at høre så mange meninger og forslag til fremtidens planlov som overhovedet muligt. Det er planloven, der sætter rammerne for, hvordan vi indretter vores land og vores byer.

– Jeg håber, at vi får forslag og ideer fra borgere og kommuner i alle egne af landet og fra fagfolk, forskere og interesseorganisationer. Vi har brug for en planlov, der kan sikre sammenhængskraften på tværs af land og by, bidrage til den grønne omstilling og give gode vilkår for fortsat udvikling, sagde han, da portalen blev åbnet.

Handlen advarer

Detailhandlen og specielt udvalgsvarehandlen rammes hårdt af den voksende nethandel. Hertil kommer mange nye butikker i planlagte aflastningsområder.

Den udvikling lægger et voldsomt pres på både små og store handelsbyer.

Detailhandlen påpeger, at de mange nye aflastningsområder strider imod planloven.

Lovens formål med planlægningen for detailhandel er at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer og i de enkelte bydele i de større byer.

Vreden i detailhandlen retter sig særligt mod de nye muligheder, som kommunerne fik for at etablere såkaldte aflastningscentre.

De mange planer for nye aflastningscentre vil i høj grad skade detailhandlen i byerne og dermed livet i bymidterne, lyder kritikken.

De Samvirkende Købmænd har en klar opfordring til erhvervsministeren.

DSK skriver, at der kun er én vej frem, hvis erhvervsministeren ønsker det bedste for bymidterne og landdistrikterne: Det er at sætte en effektiv stopper for kommunernes mulighed for at udlægge nye arealer til aflastningsområder.

Desuden ønsker DSK at få rullet detailhandelsbestemmelserne på dette område tilbage til det niveau, som de havde tidligere.

Coop bakker op om DSKs kritik. Ifølge Coop vil etableringen af nye aflastningscenter uden for byerne blot forstærke den butiksdød på hovedstrøgene, som den voksende nethandel har bevirket de senere år.

Coop skriver, at detailhandlen er under hastig forandring, idet en stadig stigende del af handlen med især udvalgsvarer foregår som nethandel.

Det har bevirket en mærkbar afmatning af mange bymidter, og dagligvarehandlen går heller ikke ram forbi.

Sociale konsekvenser

Matas er ligeledes klar i mælet om, at øget butiksdød vil få store konsekvenser. Kæden mener, at øget butiksdød i bymidterne kan få sociale konsekvenser.

Øget butiksdød i bymidterne må formodes især at ramme ældre og borgere uden bil samt personer, der ikke er særligt mobile.

Matas anbefaler erhvervsministeren, at han sørger for at fjerne kommunernes mulighed for at udlægge nye arealer til aflastningsområder, og at detailhandelsbestemmelserne rulles tilbage til planloven før 2017.

Som minimum bør ministeren ifølge Matas indføre midlertidigt stop for udlægning af nye butiksarealer i aflastningsområderne, indtil man har større viden om e-handelens udvikling og betydning for behovet for nye butikker.

Dansk Detail, der repræsenterer en stor del af specialdetailhandlen inden for beklædning og sko, skriver, at ”der ikke er noget reelt behov for udlæg af yderligere areal til detailhandel de næste mange år”.

Erhvervsminister Simon Kollerup holder øje med udviklingen i den fysiske detailhandel, hvor den klassiske bymidte med detailhandel og andre serviceerhverv udfordres i mange mindre og mellemstore byer.

– Denne udvikling er jeg meget opmærksom på, og vigtigheden af, at der også fremadrettet er levende bymidter, vil være noget, som jeg vil have fokus på, siger han.

Planlovsændringen i 2017 blev vedtaget af den daværende V-regering, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.