Kiwi satser mere på sit loyalitetskort
Discountkæden Kiwi har i dag cirka 100.000 kunder, som kæden kender, fordi de har med deres loyalitetskort har "signed up". De har - udover at modtage et Kiwi-kort, der blandt andet giver dem 20 pct. på frugt, grønt og økologisk kød - givet kæden deres mailadresse og fortalt, hvilke varer de er specielt interesserede i.
Den kommende tid vil de kunder opleve, at de får lidt mere ud af det, de har givet kæden.
- Vi har bondata på alle kunder med Kiwi-kortet, men det kræver et kæmpe set up at kunne bruge de oplysninger. Det satser jeg på, at vi kan gøre en gang i fremtiden. Men de, der "signer up", har eksempelvis fortalt os, om de er en del af en storfamilie eller singler, og om der er kategorier de har særlige præferencer for.
Den viden har vi ikke været gode nok til at anvende. Det vil vi gøre i fremtiden, siger Carsten Hansen, der ikke mener, at det vigtigste er, hvor mange kort butikkerne har delt ud.
- Det vigtige er, at vi gør kortet så attraktivt, at kunderne går hjem og "signer up" via vores hjemmeide, så vi kan komme i dialog med dem. Det vil vi gerne have
mange flere til at gøre, og
de kunder vil i fremtiden få lidt mere end bare de tilbud, som andre kunder får, siger Carsten Hansen, der dog endnu ikke vil løfte sløret for, hvad kunderne helt præcist får.
BLÅ BOG CARSTEN HANSEN:
- er 55 år, gift og far til to sønner. Familien bor i Vejle. 1/10 2013 - KIWI: Kædedirektør 2006 - 2013 DANSK SUPERMARKED: 2012 - 2013 Landedirektør, Netto Sverige 2009 - 2012 Adm. direktør, Føtex 2008 - 2009 Salgs- og driftsdirektør, Føtex 2006 - 2008 Landedirektør, Netto Sverige 2003 - 2005 EDEKA DANMARK: Retail Direktør 1978 - 2003 DANSK SUPERMARKED:
1997 - 2003 Regionschef, Føtex 1987 - 1997 Varehuschef, Føtex 1980 - 1986 Souchef, Føtex 1978 - 1980 Trainee, Bilka