JYLLAND:

Salling Group 4. feb 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Siden november har i man i Hvilsom Købmandsforening arbejdet på at finde en løsning, således at man igen vil kunne handle sine dagligvarer i Hvilsom. Formand for Hvilsom Købmandsforening Bjarke Andersen siger, at foreningen vil søge fonde og foreninger om midler, og at de er meget optimistiske.
Modernisering hos købmand I købmandsbutikken i Klovborg er humøret højt, da butikken har klaret sig rigtigt godt i julen og samtidig har fået installeret nye frysere og kølere. Det skriver Den lille Avis. Købmand Nina Nedergaard fortæller, at 15 frivillige hjalp med opsætningen af de nye frysere og kølere, og at kunderne tog butiksrodet under renoveringen rigtigt pænt. Købmandsbutikken i Klovborg har et mål om at nå en omsætning på over 150.000 kr. om ugen. Dette lykkedes i det sidste halvdel af 2014, og i uge 51 toppede omsætningen med 181.115 kroner.
Rema 1000 lukker butik i Ikast Rema 1000's butik på Jens Holdgaards Vej i Ikast har sidste åbningsdag den 28. marts, da Rema 1000's hovedkontor i Horsens har besluttet at lukke afdelingen. Det skriver Herning Folkeblad. Købmand og butiksbestyrer Jess Bøger siger, at han er ærgerlig over beslutningen og afviser, at grunden til lukningen af afdelingen skal findes i konkurrencen fra Ikasts mere moderne og populære Rema 1000-butik på Marienlunds Allé. Han siger, at Rema 1000's danske ledelse har oplyst ham, at lukningen sker udelukkende, fordi butikkens placering ikke er fremtidssikret.
Jesper har fået smag for ledelse 19-årige Jesper Jespersen har i et halvt år været i gang med ledertraineeuddannelsen i SuperBrugsen i Oksbøl, skriver VesterhavsPosten. Coop optager kun 40 elever på uddannelsen årligt, siger Jesper Jespersens chef og uddeler i SuperBrugsen, Dan Bernhardt. Derfor føler Jesper Jespersen sig heldig, mens han samtidig har fået blod på tanden til at videreuddanne sig til leder på universitetet. Han siger, at Coops ledertraineeuddannelse er "rigtigt godt skruet sammen" og "meget udfordrende", og at man sskkaall bbrræænnddee ffoorr ffaaggeett ffoorr aatt ggeennnneemmfføørree..
Danmarks bedste supermarkedsbrød Af en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen, fremgår det, at Føtex samlet set har landets bedste bagerbrød. Jan Larsen, indkøbsdirektør i Føtex, glæder sig over kundernes tilkendegivelser.
Kunderne har vurderet brødet ud fra kvalitet, sortiment og helhedsindtryk. Fire af de fem bedste butikker har faglærte bagere ansat, og det kan altså mærkes på kvaliteten. Den seneste udvikling, hvor discountmarkeder er begyndt at sælge bakeoff brød, har allerede kostet flere hundrede bagere eksistensgrundlaget, og yderligere 250 bagerbutikker forventes at lukkes i løbet af de næste to år.
Eurospar på Smedetorvet skifter navn til Spar Eurospar på Smedetorvet i Horsens skifter kæde til Spar. Udover det kortere navn vil kunderne ikke kunne mærke de store ændringer, da personale, service og sortiment forbliver det samme, siger købmand Poul Erik Andersen til OnsdagsAvisen Horsens. I 1989 kom Poul Erik Andersen til butikken som butikschef, og han har oplevet navneskift før. Poul Erik Andersen siger, at markedet har ændret sig siden han kom til, og at betingelserne er blevet sværere for de må købmænd, men at Spar klarer sig godt.
- Mange af vores kunder bor tæt på butikken, det er let og gratis at parkere, og så har vi et større sortiment end discountbutikkerne, siger Poul Erik Andersen.
Navneskifte i Nr. Søby og Lem: Sparbutikker bliver til Min Købmand I Nr. Søby og Lem har de to Sparbutikker skiftet navn til Min Købmand.
Det sker ifølge Skive Folkeblad, fordi barren for, hvor stor man skal være for at kunne kalde sig Spar, netop er blevet flyttet endnu engang. Forretningerne ejes af købmand Preben Andersen, og hans søn Mikkel Andersen driver butikken i Lem. Mikkel Andersen siger, at der ikke kommer til at være nogle forandringer ud over navneskiftet, så kunderne vil ikke kunne mærke forskel. Han er dog ked af at måtte sige farvel til navnet Spar, som er et godt og veletableret navn. Forretningen i Lem blev i 2012 renoveret og udvidet for 5, 5 millioner kroner for at kunne fortsætte med at kalde sig Spar, men konceptet er nu igen ændret, så det bliver til Min Købmand.
Rasmus kommer med det gode humør Rasmus Rahbæk Petersen har autisme, og så har han arbejdet i Rema 1000 i Resenbro i 18 måneder. Rasmus Rahbæk Petersen er altid i gang i butikken, siger Michael Petersen, købmand i Rema 1000 i Resenbro til Midtjyllands Avis. I starten var han lidt "fjendsk" over for kunder eller kolleger, men i dag er Rasmus Rahbæk Petersen ham, der leverer det gode humør, siger Michael Petersen. Det har taget lidt ekstra tid at få Rasmus Rahbæk Petersen integreret på arbejdspladsen både i forhold til kolleger og kunder, men tiden har været godt givet ud, da han i dag er meget vellidt, siger Michael Petersen.
Dagli'Brugsen med apotek og posthus Min Købmand i Harboøre lukkede fredag d. 23. januar, men flere af de services, som den tilbød, overtages nu af Dagli'Brugsen. Det er blandt andet bagerforretningen og posthusfunktionen, der for fremtiden vil varetages af Dagli'Brugsen, skriver Lokalavisen Lemvig. Charlotte Abildtrup, der har drevet Min Købmand i ti år, siger, at det er svært for en selvstændig købmand at overleve i dag. Kim Hinrichsen, kundechef i Post Danmark, siger, at samarbejdet med Min Købmand har været godt, og at det er ærgerligt, det må stoppe, men han glæder sig over, at man så hurtigt har indgået en aftale med Dagli'Brugsen.
Græsrødderne køber købmandsbutikken Efter en del tovtrækkerier er det lykkedes initiativtagerne i Agger Beboerforening og Agger Nordlige Sommerhusforening at købe den tomme købmandsforretning på Vesterhavsvej i Agger. Sammen har de ifølge Thisted Dagblad samlet omkring 900.000 kroner ind, der skal bruges som anpartskapital. Anne Søndergaard, der er formand for Agger Beboerforening, siger, at der var en anden køber, der havde været interesseret i den tomme købmandsbutik, men at vedkommende ikke afgav et højt nok bud. Den 14. februar er det indkaldt til stiftende generalforsamling for anpartsselskabet, der skal stå for ejendommen.

Opdateret 10. nov 2020