Hackere har fået ram på Nettos Instagram-profil

Salling Group 8. nov 2021 -
This describes the image
Michael Løve er uddannet civilingeniør i matematisk modellering. Han sidder i bestyrelsen for Mekonomen, JP/Politiken og SMILfonden. Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand
  • Profilen på det sociale medie har 70.000 følgere og er lige nu lukket ned. Salling Group vil ikke betale hackerne for at få profilen frigivet

 

”Netto, Salling Groups Instagram profil er kommet i karantæne, efter at den blev hacket for en uge siden”.

Sådan skriver Netto-direktør Michael Løve på LinkedIn, hvor han fortsætter:

”Vi har ca. 70k følgere, og i den seneste uge har de kunne se billeder, som har undret mange. Billederne er selvfølgelig lagt op af hackerne, og helt efter drejebogen har de også krævet penge for at give Netto kontrol over sin Instagram-profil igen”.

Michael Løve skriver videre, at der ikke er andet i kæden, der er hacket, og at der ikke er risiko for følgerne.

”Vi samarbejder tæt med Instagram om at få kontrollen tilbage, og vi beklager selvfølgelig situationen meget. Men vi har også besluttet, at vi hellere vil leve med forvirringen end betale hackerne”.

Opdateret 8. nov 2021