"Uuh, sammenhold, du."

Helt tilbage i 1980'erne havde sangerinden Nanna over en kort periode en stribe pophits. Uanset, om man kunne lide det eller ej, var det den slags sange, hvis omkvæd klistrer sig fast i bevidstheden. "Sammenhold du" var et af dem.

Når jeg griber så langt tilbage i tiden og så langt væk fra dagligvarebranchen, er det simpelt hen, fordi sammenholds-sangen helt af sig selv dukkede op i mine tanker på et tidspunkt, da jeg 14. marts deltog i Mærkevareleverandørernes traditionelle årstræf i København.

Her diskuterede profiler som Rema 1000's adm. direktør Henrik Burkal, Coop-koncerndirektør Jens Visholm, Nettos topchef Michael Løve og koncernchef Tomas Pietrangeli fra Dagrofa med tre leverandør-kolleger, hvordan branchen bedst håndterer et stigende pres fra omverdenen for at levere gode, grønne løsninger til danskerne - lige nu og i de kommende år.

Var der noget, debattørerne fra de konkurrerende kæder kunne blive enige om - og nogle af dem ligefrem efterspurgte, var det at samarbejde om at løfte en fælles grøn dagsorden.

Fælles løsninger, fælles standarder, fælles mål og samarbejde.

Sammenhold, du.

Det er nye toner i en branche, hvor en skærpet konkurrence ellers har skabt større afstand mellem aktørerne. Men som bekendt nærmer et folketingsvalg sig, og klima er begyndt at konkurrere med indvandring om at være det absolut vigtigste valgtema. Så ikke mindst med udsigt til et sandsynligt regeringsskifte kan branchen have god grund til at forsøge selv at styre flere CSR-dagsordener - før andre gør det for dem.

En frygtet klimamærkning ser ud til at være afværget. Men der er langt flere temaer at tage fat på.

Mens den gamle "Sammenhold du" handler om kærlighed mellem to mennesker - dig og mig - så er vi ude i en mere universel slags kærlighed i denne sammenhæng: Kærligheden til jorden og menneskehedens overlevelse. Intet mindre.

Nannas ungpige-poesi fra 1984 står i skarp kontrast til den 2019-virkelighed, som en midaldrende dagligvaretopchef befinder sig i professionelt.

Og dog. For når man hører topcheferne tale i dag, må man af og til spærre øjnene op og knibe sig selv i armen for at blive helt sikker på, at det ikke er en grøn NGO-forsamling, man er havnet i.

Man kan lige frem få den tanke, at de måske mener det hele dybt ind i sjælen. Men så er det, at en Henrik Burkal, adm. direktør i Rema 1000, punkterer lidt af idyllen: - Skal vi virkelig rykke på de væsentlige dagsordener, så er spørgsmålet, om vi gerne vil gøre det godt - eller om vi gerne vil se godt ud i ugens pressemeddelelse.

Den lader vi lige stå lidt.

Samme dag, 14. marts, kom nyheden om, at købmændene i DSK har valgt ny formand. Efter en lidt længere proces gik posten til en velkendt veteran, 63-årige Erik Løvbjerg, manden bag den familieejede Løvbjerg-kæde med hjemsted i Horsens.

I modsætning til branchen som helhed, hvor samarbejdet har haltet, trives konsensus-traditionen stadig hos købmændene. DSK's adm. direktør John Wagner kunne i en pressemeddelelse om valget tilfreds notere sig, at "der står en enig bestyrelse med repræsentanter for alle købmændene bag valget".

Kontrasten til sidste års farverige formandsvalg i forbrugerejede Coop - købmændenes gamle arvefjende - kunne dårligt være større.

Det er ikke ensbetydende med, at købmændenes verden er fri for indbyggede modsætninger. Markedsudviklingen de seneste år har ændret markant på magtbalancen mellem de to største aktører i sektoren. Rema 1000 er blevet størst, og Dagrofa er skrumpet.

Erik Løvbjerg har haft samarbejdsrelationer til begge og indtager i den forstand en neutral position. Men alt andet lige vil der være logik i, at købmændenes næste formand også bliver den første formand fra franchisekæden Rema.